Jeg Er Skizofren: Anatomien af et Hjertebrud
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'hjertebrud' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
Jeg Er Skizofren: Anatomien af et Hjertebrud
Hvad er et hjerte? I digtet "Hjertebrud" er det ikke et symbol på kærlighed, men en slagmark. Digtet er en brutal og kropslig dissekering af den smerte, et brud efterlader. Jeget bliver flænset op af sine egne stemmer, hans organer vil ud, og følelserne hamrer rundt i ham, indtil han til sidst står tilbage som en tom, forstenet skal, der langsomt dør.
Stemmernes Angreb og Dødsdommen
Hjertebruddet starter som et angreb indefra. "Jeg flænser dig ud/mine stemmer skriger/død/du er død; søde". Den elskede er væk, og stemmerne erklærer en dødsdom over jeget. Hjertet er ikke længere et livgivende organ, men "en/der stamper i mig". Smerten er så fysisk, at "Mit organ vil ud/ud af mit bryst springer/du/ud som homorøv". Kærligheden, der engang var inde i ham, springer nu ud som noget fremmed og grotesk. Smerten er et voldsomt, fysisk angreb.
Den Rødsorte Smerte
Smerten har en farve: rødsort. Jeget føler "rødt angrer/vores minder af/evig/epilepsi flår". Minderne er ikke søde, men epileptiske anfald, der river i ham. Han ser parret gå rundt i sit "andet syn", men "Hånden i min hånd/er ikke længere/min/mindet er mit liv". Han er fanget i fortiden. Et "torden" gør ham "itu til/en/halv mand". Han kan ikke håndtere at leve i denne "rødsort" tilstand, hvor han venter på det grønne lys, der aldrig kommer.
Kampen mod den Andens Stemme
Smerten bliver til en kamp mod den tidligere elskedes stemme. "Jeg har brug for sæb'/to læber dine/læber/holder ikke kæft". Han kan ikke udholde at høre stemmen i "skjult sorg". Han vil bare have det til at stoppe: "Nu er vi slut; fut/afsted med dig din/abe/fyld en andens hul". Men selv i afvisningen er der en længsel. Han ser en fremtid med "to hjerter/Der sprænger blod ud/der bliver kvalt af/hænd'r/dine hænder peg'r". Kærligheden er blevet en gensidig kvælning.
Forsteninger og den Langsomme Død
Til sidst er der kun tomhed og en langsom død tilbage. "Døren er der; ud/du skal ud jeg vil/blive/hjerte forstenet". Han vil lade sit hjerte blive til sten for at undgå mere smerte. "Fugle hakker i/og omkring mit organ/slår/du slår mig ihjel". Han lukker sit hjerte, men de "indre/blødninger skal stoppes/af/dig, men dør si-'r stop". Han dør langsomt af bruddet. Smerten er blevet en uundgåelig dødsdom, som han passivt accepterer.
