Jeg Er Skizofren: En af de Bedste I Skizoliga

"Fuck at vær' ydmyg/er en af Danmarks/bedste/poeter skriver". Sådan starter digtet "En af de bedste" med en selvsikker erklæring. Men denne selvtillid bliver øjeblikkeligt undermineret. Jeget er kun en af de bedste, hvis man husker, at han er skizofren. Digtet er en bitter og ironisk udstilling af den måde, hvorpå kunstnere med en diagnose bliver placeret i en særskilt bås, dømt til at modtage medlidenhedspriser i en liga for sig selv.

Jeget er i top, "hvis vi husker jeg er syg". Men denne anerkendelse er ikke ægte; den er en "Trøstepræmie/en medlidenhedspris". Han er som en "stakkels blind mand", der "Kan jo ikke slå/de raske forfattere". De raske, med deres "stor rask pik/der pulserer med/årer", er de sande konkurrenter, som han aldrig kan måle sig med. Janteloven slår ham med "ydmyghedsslag". Han kan kun være "bedst/i kategori", aldrig bare bedst.

Som "en af de der/skizofrene mennesker" er han så god til at skrive, at han får "storhedsvanvid". Han tror, han er "den bedste", netop fordi hans sygdom gør ham "så syg så/Vrangsforestilt". Han sidder på sit "tårn af skakspilsbrik", fjernt fra verden, og "slår de syge/helt mat". Han tværer dem ud "med en død konge". I sin egen syge liga er han kongen, men det er en hul sejr, for den er vundet over andre syge, ikke over de raske.

Men så kommer den "rask/forfatter" og siger "lad/os/spille skak fuck af". Den raske forfatter vil ikke anerkende jegets særstatus. Men jeget insisterer: "Jeg spiller i min/egen liga ikke med/folk der/skal prale". Han anerkender og omfavner sin position uden for den normale konkurrence. Den raske mand har "ikke haft psykose/set/hele blodlinjen/Dø en på en på/lig efter lig i sin kælder". Jeget mener, at hans erfaringer gør ham "sgu bedre/End de fleste af/de syge i Danmark".

Til sidst forsvarer jeget sin position. Der er ikke "stor konkurrence" blandt skizofrene forfattere, for der er "meget få". Han har en erfaring, som de raske mangler: "otte års slag" med "at bekæmpe ord/og så mange ord er/jo/svært i psykose". At skrive, mens man er syg og indlagt på en lukket afdeling, er "lidt for/krævende". Hans eneste værk fra den tid var "far = død" skrevet med en tusch. Han er "handicappet/i Skizoliga". Hans kunst er skabt på trods af umulige vilkår, og det er netop det, der gør ham til "en af de bedste" – i en liga, de raske aldrig vil forstå.