Jeg Er Skizofren: En Kamp Mellem Loke Og Thor
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'loke og thor' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt, der genfortæller myten om Loke og Thor. Om bedrag, blodbroderskab og den uundgåelige kamp, der fører til Ragnarok.
Jeg Er Skizofren: Min Kamp som Loke mod Thor
Hvem er ven, og hvem er fjende? I digtet "Loke & Thor" bliver den klassiske nordiske myte forvandlet til en personlig og intens kamp mellem to modsætninger. Loke, den snedige og drillende skygge, og Thor, den rasende og direkte tordengud. Det er en fortælling om bedrag, vold og et skæbnesvangert blodbroderskab, der uundgåeligt ender i Ragnarok.
Bedraget og Thors Raseri
Digtet starter med et brev af smerte: "Sif er død Thors kone". Loke griner og spiller dart, mens Thors hammer tordner. Lokes bedrag antænder Thors raseri, og hytten brænder. Thor slår ud som vinden, men Loke er snedig og bliver sin egen "skygge/han vandrer bag Thor". Han stikker en "kniv i ryggen" på Thor og håner ham som en "kujon". Det er den klassiske kamp mellem den rå styrke og den udspekulerede intelligens, hvor Loke altid er et skridt foran.
Den Magiske Kamp
Kampen bliver magisk. Loke, med et "gult smil" og et "Surt æble i hånd", skaber "magisk røg", der slukker ilden. Thors hammer rammer ikke, men bliver til en "brise". Men Thor får sin hammer igen med et "brag", og han anklager Loke for Sifs død. Loke blot "griner/Ragnarok/kan ikke stoppes". Han er ikke bare en simpel bedrager; han er en skæbnekraft, en budbringer om den endelige undergang.
Blodbroderskabet
Vinteren kommer, og et lyn forvandler Loke til en "skrigende mand". Thor tramper frem, brummende af sorg, og angriber Loke med knytnæver. Men i denne voldelige konfrontation sker der noget uventet. Thor spytter på Loke, og Loke hvisker "dit blod". "Jeg fik dit gudsblod", siger Loke og tværer sig selv ind i Thors blod. "Nu er du blodbror". Gennem volden er de blevet uadskilleligt forbundet. De er blevet blodbrødre, bundet sammen af had og en fælles, voldelig skæbne.
Den Uundgåelige Skæbne
Selvom de nu er blodbrødre, fortsætter kampen. Thors hammer suser som et spyd, og Loke flyver ud med hammeren i maven. En "sort plet i luft/skygger for solen en/heks". De to blodbrødre er nu adskilt, "bundet af blod står de/sam-'n/på lang distance". De er for evigt forbundet i deres konflikt. Digtet efterlader dem i dette fastlåste øjeblik, som et symbol på en evig, indre kamp mellem to sider af samme sag. En kamp, der, som Loke selv siger, ikke kan stoppes, men kun kan ende i verdens undergang.
