Jeg Er Skizofren: Et Opgør med Systemets Svigt
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'Tak for hjælpen' i digtsamlingen 'Jeg Er Skizofren'
Om at føle sig svigtet af psykiatrien og systemet. Om forskelsbehandling, hjernevask og den absurde konklusion, at systemet "virker", når man ender som hjemløs.
"Du Skal Bare Dø": En Sarkastisk Tak til Systemet
Hvordan takker man for en "hjælp", der føles som et svigt? I et digt, der drypper af sarkasme og vrede, rettes en langemand mod det system, der skulle gribe, men som i stedet lader falde. Digtet "Tak for hjælpen" er et opgør med følelsen af at blive forskelsbehandlet, medicineret til tavshed og til sidst kasseret.
Regeringens Fuckfinger
Digtet lægger hårdt ud med en anklage om "forskelsbehandling". Jeget føler, at regeringen ikke bare ignorerer ham, men aktivt giver ham "fuck/fuck da dig Anders". Det er en personlig og direkte oplevelse af at blive afvist af den højeste magt. Hjælpen er ikke bare fraværende; den er en hån, symboliseret ved to "pikkemænd i/luften".
Budskabet fra systemet er koldt og kynisk: "du får ingen/hjælp/du skal bare dø". Det er den ultimative afvisning, den totale opgivelse af et menneske, der har brug for støtte.
Medicin som Kontrol
I stedet for reel hjælp tilbyder samfundet en simpel, men farlig løsning: "en/tablet at suge på". Medicinen bliver et redskab til at gøre "de udsatte" til "normale/mennesker", som "samfundet vil ha-'". Det er ikke behandling for individets skyld, men en form for social kontrol, et "kontrolforsøg af/hjernevask".
Jeget føler sig "dopet" af regeringen, der håber, han vil blive en pæn "dansk borger", der betaler sin skat. Men resultatet er ikke integration, men yderligere marginalisering.
Den Absurde Konklusion: At Blive Hjemløs
Digtets tragiske og ironiske klimaks kommer, da jeget indser konsekvensen af systemets "hjælp". Med for få penge og uden et sikkerhedsnet er den eneste udvej at "gå ud og stå/Stå og tigge ved/gaden med de/hjemløse". Han bliver tvunget til at "udkonkurrere" dem, der allerede er på bunden.
Den endelige, hjerteskærende pointe kommer til sidst: "Er allerede/hjemløs og bor hos min/mor/systemet virker". Det er den dybeste sarkasme. Systemet har "virket" ved at producere præcis det resultat, det skulle forhindre: social udstødelse og afhængighed. "Tak for hjælpen" bliver et ekko af et system, der har spillet fallit.
