Jeg Er Skizofren: Fanget i en Psykose
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'psykose' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
Et digt om at være fanget i en psykose. Om paranoia, hallucinationer og den totale opløsning af virkeligheden.
Når Virkeligheden Braser Sammen: En Guide til Psykosens Indre Univers
Hvad er en psykose? Det er at være "fanget i/en anden verden end den/du/kender fra din". Digtet "Psykose" er ikke en klinisk beskrivelse, men en rå og førstepersons-oplevelse af, hvordan virkeligheden splintres. Det er en rejse ind i et nyt, skræmmende univers, hvor man mister kontrollen, og sindet bliver en seriemorders legeplads.
Indsugningen og Kontroltabet
Digtet starter med, at "Virkelighedsvæg/braser sammen". Et nyt univers åbner sig og "Suger dig ind i/sig med stemmer og/syner". Psykosen tager fat, og det mest skræmmende er det totale kontroltab. "Du ikke/længere bestemmer det/der/foregår her". En "torden af lyd/stemmernes brøl" ødelægger sanserne, og jeget bliver reduceret til en "skizofren/mand hvor vil jeg dø". Døden bliver en flugtvej, men selv den er umulig, da "den kære mor/har ingen cyanid til/at/lette livet".
Den Paranoide Overvågning
I dette nye univers er alt og alle en trussel. "Du er forfulgt af/alting". Biler, fly og selv luften overvåger den "spasser med/psykose". Der er ingen hvile, kun "droner som/stjerner på himlen". Tankerne er ikke længere ens egne; de får "indskudte/sætninger af ord". Livet bliver en "torturkanin", der falder som sand fra Sahara. Man er fuldstændig prisgivet de ydre og indre kræfter, der har taget magten.
Syretrippet og Seriemorderen
Psykosen bliver et "syretrip uden syre". Hjernen er "blæst", og man kan "hallucinere". Denne tilstand er ikke bare forvirrende; den er morderisk. "Din familie er/samlet i kælderen som/lig/rådne lig af/Seriemorder/slår til igen du har dræbt/din/familie". Jeget bliver gerningsmanden i sit eget mareridt. Han er fanget i en konspiration, hvor "marsmænd/på vej nu", og den eneste "hjælp", der kommer, er politiet med en "spændetrøjen".
Hospitaliseringen som den Endelige Dom
Til sidst bliver jeget "Hospitaliseret". Han er ikke længere en fare for sig selv, men for alt – han er "dit/samfundsafskum". Den eneste løsning er at "afpresse/politi og/personal'/indsprøjt medicin". Digtet slutter med denne totale overgivelse til systemet. Psykosen har ført ham fra at være herre i eget sind til at være en fange, der passivt må modtage den medicin, der skal slukke for det mareridt, han netop har beskrevet. Kampen er tabt, og systemet har taget over.
