Jeg Er Skizofren: Hvordan Bjørn Rasmussen Gjorde Mig Rolig

Kan en bog redde et liv? I digtet "Rolig" er svaret et rungende ja. Digtet er en hyldest til litteraturens helende kraft, specifikt til forfatteren Bjørn Rasmussen. Gennem læsningen af hans "syret en bog" oplever jeget en transformation, hvor angsten og vreden forsvinder, og en ny, rolig og rask version af ham selv – "den raske Anders" – træder frem.

Digtet starter som en meditation, en instruktion til sig selv: "Giv slip på angsten/frygten for stemmerne/og/frygten for folk for/Din hjernes hjerne/hjernevask giv slip på/din/vrede fordampe". Han opfordrer sig selv til at lade tankerne "strømme langsomt i/sindet/meditation". Denne proces bliver sat i gang af en "dejlig bog af Bjørn;/ja/Bjørn Rasmussen har/Gjort dig rolig". Litteraturen bliver den katalysator, der skaber en ny og uforståelig "tilstand fra alt/Det lort du har vær't/igennem".

Læsningen skaber en tvivl om identitet. "Du forstår ikke/dig selv længere hvem/er/hvem er jeg for fuck". Men det er en positiv forvirring. Bjørn Rasmussens magiske og syrede skrivestil får jeget til at "tvivle/over eksistens". Ud af denne tvivl genopstår "Den gamle Anders", som nu er "den/raske Anders". Han er tilbage, ikke som den syge, men som "buddhaen selv den/buddha/buddhistiske mand", fri for angst og bekymringer.

Bjørn Rasmussens digte har fungeret som en form for "kirurgi/På min hjerne". De har "ramt plet" og fjernet "min/psykose og mine;/ja/mine stemmer". Jeget er "rask" og erklærer, at han "vil aldrig være/vred/aldrig igen; nej". Han tager afsked med vreden, "the dark side;/ondskab/ondskaben selv". Den raske Anders er en "jedi", ikke en "sith". Han går ture og er ikke længere bange for noget i verden. Kunsten har udført en vellykket operation på hans sind.

Til sidst konkluderer jeget, at hans frygt og stress kun var et "figment af min/fantasi". Hans stemmer er "bare døde". Han er blevet "kureret/af Forgabt" (en reference til Bjørn Rasmussens bog) og er "tilbage/jeg er så/rolig". Digtet er en smuk og stærk tak til en anden kunstner for at have vist en vej ud af mørket. Det er et vidnesbyrd om, hvordan kunsten kan spejle, udfordre og i sidste ende helbrede et sygt sind ved at vise, at der findes andre, der tænker lige så "syret".