Jeg Er Skizofren: Hvordan Regnen Renser Min Sjæl
Anders Frimann Christensen
Share
digtet 'regn' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt om regnvejr. Om hvordan regnen beroliger den indre autist, renser sjælen og bliver en flugt fra en uperfekt verden.
Jeg Er Skizofren: Hvordan Regnen Renser Min Sjæl
Kan vejret helbrede et sind? I digtet "Regn" bliver det grå og våde vejr en kilde til trøst og renselse. Regnen beroliger jegets "indre autist", renser hans "sort sjæl" og bliver en meditativ flugt fra verdens larm. Det er en hyldest til regnens skønhed og en opfordring til at omfavne den melankoli, den bringer med sig.
Regnen som Renselse
Digtet starter med regnens beroligende effekt. Den beroliger hans "indre autist mit barn/der/går i gummi". Han stamper i vandpytter med "støvler/gul/regnjakkeparaply". Regnen "renser en sort sjæl". Han kan "græde frit/vejret græder for mig/små/diamanters lys". Regnen er en "Evig barrage/dryp mig ren fri mig for/synd/Gud pisser på mig". Den er en guddommelig og fysisk renselse, der vasker synden og sorgen væk.
Meditation og Tilflugt
Regnvejret er jegets "yndlingsvejr". Han går med hætte og ser "normal/ud i mængdensfolk". Regnen er en "Meditation/drypper mig rolig klat/på/klatter rammer kind". Han finder tilflugt på sin altan, hvor han sidder i tørvejr. Han gemmer sig i "varmens/pels/en tåget ånde" under et tæppe. Han elsker at se sin egen ånde, der er som "tågen ud af mit/mundshul". Regnen skaber et trygt og meditativt rum, hvor han kan finde fred.
Flugten fra Verden
Denne ro fører til en lyst til at flygte. Duften af "skovbund/jordparfume" og synet af en "Sø under min tå" bliver til en "flod ned/ad/verdens endekant". Han overvejer at "Hopper jeg ned fra/anden sal", en tanke om selvmord, der hurtigt forsvinder. Kloakhullets vandfald stopper en "overflod", og han vil "have mere vand". Han vil se "pytter/hobe sig op til døre/se en/sand natur" og glemme samfundets unaturlige måde at samle vand på. Han vil tilbage til den ægte, vilde natur.
Kærligheden til Regn
Til sidst forsvarer jeget sin kærlighed til regnen. "Alt liv elsker vand/så at hade regnvejr er/en/fænomensfrygt". Han forstår ikke "regnvejrshaderne", dem der "fryser i regnen". Han opfordrer dem til at "tag/noget tøj på". Man skal "Voks op og forstå/at vejret er vores ven". Han slutter med en opfordring: "Flyt til Skotland hvis/du elsker regnens/vandslag/fugten og duften". At være i regn oftere end i Danmark er at være i et "Gudsland". Regnen er ikke bare vejr; den er en hellig og helende tilstand.