Jeg Er Skizofren: Kunsten at Se Verden som en Gylletank
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'kunst' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt om kunst og samfundskritik. Om at se verden som en gylletank, mens andre drukner i lort og finder guld i vores skrald.
Jeg Er Skizofren: Kunsten at Se Verden som en Gylletank
Hvad er god kunst? Ifølge digtet "Kunst" er det noget, der "flår i dig/flår dig i live ud/af/hverdagshypnosen". God kunst tvinger dig til at se den brutale virkelighed, at din "vrangforestilling/om hvordan verden/funker/det gør den ikke". Digtet er en nådesløs diagnose af en verden, der er fuld af lort, ulighed og hykleri, en verden, hvor de færreste tør se sandheden i øjnene.
Verden som en Gylletank
Jegets syn på verden er blottet for illusioner. "Der er lort overalt/bare se dig omkring". Mens andre "lukker øjnene" og lever i en "anden verden", ser jeget den "som en gylletank der er/fuld/gyllen oversvømmer". Noahs ark er sunket, og vi "drukner i eget lort". Den eneste grund til, at verden "fungerer", er, at "der er varer/i daglig brugsen". Forbrugerismen er den eneste lim, der holder det rådne samfund sammen.
Den Globale Ulighed
Denne "gylletank" er ikke ligeligt fordelt. Jeget retter blikket mod den globale ulighed. "Din flod af synd af/menneskelighed i/dit/toilet skyller ud". Vores lort skyller ud og rammer "Afrikanerne", der "ikke/er mennesker sådan/rigtig/har ikke/Samme vilkår". De "drukner i vores lort", mens de "graver guld i/vores lort og skrald". I Danmark kan man "får månedsløn på en/dag" ved at samle pant, mens andre må grave i vores affald for at overleve.
Paradis Bygget på Slaveri
Vores "paradis" er bygget på et fundament af udnyttelse. "Vi lever i et/paradis vi har skabt/på/slavehandel". Vores billige varer er et resultat af "Slavers arbejde/internationalt". En hue, der er syet af en "stakkels inder" for en krone, bliver solgt for halvtreds. "Det er spotpris det/kan vi lide slaveri/sådan/Indien". Jeget omfavner sarkastisk denne synd: "Jeg elsker gyllen/overdynger mig i/synd/bruger parfume". Han bruger luksus til at dække over stanken af uretfærdighed.
Jasmin og den Syge Konge
Digtet slutter med en personlig og smertefuld note. En pige ved navn Jasmin har "plukket jasmin til mig". Det er en lille, smuk handling i en grim verden. Men selv denne skønhed er plettet. Faren kan "lugte/godt hvor end han er i/den/her syge verden". Men han bor i Danmark, "slavernes konge", og jeget må erkende sin egen rolle i dette system: "vid/det/jeg elsker slaver". Han er fanget i sin position som en del af den privilegerede verden, en syg konge i et rige bygget på andres lidelse. Kunsten er at se det – og at turde sige det højt.
