Jeg Er Skizofren: Mit Liv som en Hallucination
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'hallucination' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
Jeg Er Skizofren: Mit Liv som en Hallucination
Hvad er virkeligt, når sindet skaber sine egne rædsler? Digtet "Hallucination" er et direkte dyk ned i en bevidsthed, der ikke længere kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Det er en verden, hvor rockere slår tænder ud, kinesere aflytter telefoner, og ens egen farfar bliver en øksemorder. Det er en fortælling om at være fanget i et mareridt, hvor Gud har forladt en, og politiet er de sidste, der kommer.
Den Paranoide Start
Hallucinationen starter med en blanding af vold og paranoia. "Rocker slår med bat/en tand forsvinder". Samtidig aflytter "kineserne" hans telefon, og hans "dildo/vibrerer". En dildo kravler frem under sengen og lover "sjov/ballade i nat". Virkeligheden er allerede forvrænget og fyldt med usammenhængende trusler. Hans bror i en kørestol er pludselig en del af en kult, og et "stikkersvin" bliver dumpet som et lig i kælderen, hvor familien er samlet. Alt er kaos.
Den Morderiske Farfar
Truslen bliver personlig og familiær. Broren under lejligheden råber om hjælp, mens en "kulten fest" er i gang ovenpå. Hele familien bliver "voldtaget af kulten". Mareridtet kulminerer, da "farfar slår på dør/med/øksen morderen". Farfaren vil have sin "titel" som morder, og jeget låser døren i panik. Men døren bliver flækket, og "Gud siger hej og/vinker med sit hellige/lys". I et kort øjeblik er der håb om frelse, men det er kun et glimt.
Guds Fravær og Politiets Ankomst
Håbet forsvinder hurtigt. "Til mørket min Gud/har forladt mig". Jeget er alene, og hans skrig får naboerne til at høre, at "den/er helt gal". Han markerer sit territorium ved at pisse på dørhåndtaget, men det er en magtesløs handling. Til sidst kommer "Politiets lys/blå sirener". De kommer med "kniplerne" og "Peberspray". Jeget "raller rundt i/mørke", og hans øjne "æts'r". Han smelter sammen i en pøl af smerte og forvirring, mens naboerne filmer hans "teater".
Psykosesmilet til Journalisten
Hallucinationen slutter med ankomsten af systemet. "Hjemmeplejen kom-'r/med ny ble". Jeget er blevet reduceret til et hjælpeløst barn, der skider i bukserne. Han formår kun at smile et "psykosesmil ud/Til journalist/tager mit billede blitz/sidder i/sengen". Han er blevet en case, en historie, et billede i en avis. Hans rædselsvækkende, personlige mareridt er blevet til offentlig underholdning og et objekt for systemets "omsorg". Hallucinationen er slut, men virkeligheden, der venter, er måske endnu værre.
