Jeg Er Skizofren: Mit Sind er en Hønsegård af Pikke
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'sygt sind' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt om et sygt sind. Om at være fanget i en verden af overstimulering, hvor ASMR-porno og suppe på hønsepikkemænd smelter sammen.
Jeg Er Skizofren: Mit Sind er en Hønsegård af Pikke
Hvordan føles det, når sindet er så vant til "bombardement/bombe eft'r bombe", at alle indtryk smelter sammen i et grotesk virvar? Digtet "Sygt sind" er en rejse ind i en bevidsthed, hvor sanseindtryk ikke længere kan skelnes fra hinanden. Er en berøring en hånd eller et "opspind af sindet"? Er det "dejligfræk/ASMR porno/el-'r/psykose kærest'"? Det er en verden, hvor alt er muligt, og alt er sygt.
Hønsegården og den Onanerende Masse
Jeget befinder sig i en absurd og mareridtsagtig scene: "I hønsegården/af afskårne pikkemænd/der/hønser rundt om/Mig". Han fodrer dem "med krummer af/pornoblad/de onanerer". Det er et billede på en verden, der er oversvømmet af en perverteret og fragmenteret seksualitet. Sæd sprøjter som "små blå/blæksprutters/sædorgasme", og jeget "slikker munden". Smagen er som "urin på tungen", og han "stamper pik på/Pik på min sål af/blodpytter". Det er en verden af kropsvæsker, vold og perversion.
Suppe på Hønsepikkemænd
Denne groteske scene forvandler sig til en endnu mere foruroligende madlavning. Jeget "Jorder hver en pik/skærer næsten min/egen/med en grøntsagskniv". Han "skubber pik på/pik ned i suppen af/blod". Gæsterne kommer, siddende i haven med vibratorer, og han fløjter til dem: "Vi skal spise nu/jeg har lavet suppe/på/hønsepikkemænd". Kannibalisme, seksualitet og gæstfrihed er smeltet sammen til en uadskillelig og kvalmende ret.
Væmmelsen og den Forgiftede Ret
Selv jeget bliver overvældet af sin egen skabelse. Gæsterne, der glæder sig over ikke at blive "malket af pumper", får bryster, der "udvider deres vorter", og det hele "bliver det klamt". Jeget "brækker mig ned/i suppen over/tanken/smager med teske". Hans eget opkast "krydrer" retten og gør den bedre. Han "væmmes af dem/når de sidder ved/bordet/og siger godt gjort". Han er fanget i sin egen vrangforestilling, sin egen psykose, som er "for syg at skriv'".
Inspirationens Kilde
Til sidst stiller digtet det ultimative spørgsmål til sig selv, stillet af en ydre stemme: "Anders hvad/fanden tager du/Hvad drikker du for/at få inspiration til/at/flyde frem og/Ud på de sider". Svaret er lige så simpelt, som det er tragisk: "det må være hårdt at/vær'/dig at vær' dig selv". Inspirationen er ikke et stof eller en drik; det er den rene, ufiltrerede oplevelse af at leve i et "sygt sind". Det er den smertefulde og konstante kamp for at være sig selv, der producerer disse rædselsvækkende og geniale billeder.
