Jeg Er Skizofren: Når Lort Bliver til Guld og Storhedsvanvid
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'retsforfulgt maler' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
Digt om den retsforfulgte kunstner. Om at blive sendt i psykiatrien af politiet, men insistere på at være en ny Picasso, der vil gifte sig med Mona Lisa.
Fra Klatmaleri til Mesterværk: Den Retsforfulgte Malers Manifest
Hvad sker der, når systemet forsøger at lukke en kunstner inde? I digtet "Retsforfulgt maler" bliver undertrykkelsen til brændstof for et eksplosivt storhedsvanvid. Jeget, der bliver sendt i psykiatrien af et "klovnebande" af politi, nægter at acceptere rollen som patient. I stedet erklærer han sig selv for "Danmarks Skagensmaler/den/største i landet" og en "arbejdsnarkoman af/rød/rose med maling".
Indlæggelsen som en Kunstnerisk Fornærmelse
Digtet åbner med en indlæggelse. "Politi sender/mig ind i psykiatri/lukker mig/inde". Men i stedet for at føle sig syg, føler jeget sig forfulgt og misforstået. Politiet er "folk/af/idioti". De vil give ham "havregryn og mælk" for at lave "klatmaleri", men de forstår ikke hans sande geni. Indlæggelsen er ikke en behandling; det er en kunstnerisk fornærmelse, et forsøg på at tæmme en vild og ukontrollerbar kreativ kraft. De vil brænde ham på bålet, men han sender bare signaler tilbage.
Det Skatologiske Mesterværk
I trods mod systemets forsøg på at tæmme ham, finder jeget sin kunst i det mest basale og tabubelagte: sin egen afføring. Han er bedre til at male graffiti end de fleste, men hans sande mesterværk skabes på toilettet. "Min røv maler lort/kummen får vand bliver/brun/skraber kanten af/Toiletkummen/og det er et/mesterværk/min lort er så god". Dette er den ultimative kunstneriske provokation. Han tager det, samfundet anser for værdiløst og beskidt, og erklærer det for stor kunst. Hans "Økologiske/malerier af lort" er hans oprør.
Den Nye Picasso og Mona Lisa
Storhedsvanviddet eskalerer. Jeget er ikke bare Danmarks største maler; han er "den nye/Picasso". Han er så stor, at selv Picasso ikke kan "følg'/med/mit storvanvid". Hans ambitioner stopper ikke der. Han vil have "Mona Lisa", hun skal "have mine børn og/jeg/knepper hende i/Frankrig foran de/vagter der holder/gevær". Det er ikke en voldtægt, insisterer han, for "Mona/har sagt ja til vort/Ægteskab". Han vil indtage kunsthistorien, gøre dens største ikon til sin hustru og blive eskorteret ud af museet som en rockstjerne.
Den Uundgåelige Triumf
Digtet slutter med en urokkelig tro på egen triumf. "Men jeg kommer sgu/tilbage min kære/Mona/vi skal giftes snart". Han er overbevist om, at han er Danmarks største maler, og at selv "politiet/er/enige i det". Han affejer alle, der tvivler på hans ord, med et "fuck jer". Han er "vanvidsmaler lort", og han er stolt af det. Gennem sin kunst, selv den mest provokerende og skatologiske, har han opnået en form for udødelighed og sejr over det system, der forsøgte at knække ham.
