Jeg Er Skizofren: Psykosen som en Blodtørstig Varulv
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'varulven' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt, hvor psykosen er en varulv. Om at være et monster, der æder de normale og spreder sin sygdom som en virus.
Jeg Er Skizofren: Mit Indre Bæst er en Varulv
Når psykosen slår hårdt, kan den føles som et bæst, der tager over. I digtet "Varulven" bliver denne oplevelse til en konkret og skræmmende realitet. Jeget er ikke længere et menneske, men en "ulv der lurer der bor i/mit/indre sind". Han er et monster, der hyler, sprætter folk op og formerer sig gennem vold og ødelæggelse. Det er et portræt af sygdommen som en ustoppelig og altfortærende kraft.
Transformationen til Monster
Digtet starter med transformationen. "Psykosen er en/ulv". Jeget bliver et "bæst/awu wu-u jeg/hyler". Han er ikke længere sig selv, men et instrument for sin "skizo/skizofreni". Han "sprætter folk op/med mine kløer", og blodet flyder som en "sø fra en nedbrudt dam". Han er blevet et monster, hvis eneste formål er at ødelægge. Han æder "de normale", for de "skal dø". Sygdommen er en aktiv og aggressiv kraft, der søger at udslette alt, hvad der er raskt.
Sygdommen som en Smitsom Virus
Varulvens angreb er ikke kun destruktivt; det er også en form for formering. Børnene af de normale "skal dø/en ufødt død og blive/syg/blive skizofren". Jeget er ikke bare et monster; han er "en virus der/skal/stoppes af læger". Lægerne forsøger at tæmme ham med "tabletter og gode/råd", men han "spiser dem" med "fråde om mund". Han spiser lægerne, psykiaterne, og bliver et "mørke over/folk/solformørkelse". Han kan ikke tæmmes, for han er en naturkraft, en pest.
Den Voksende Pik og Voldtægten af Samfundet
Varulvens kraft manifesterer sig i en grotesk og voldelig seksualitet. Den vokser som en "mægtig/pik/der voldtager alt". Han pisser på "samfundets/hvide linjer af/Racisme af hvidt". Han er et "sort monster/af/pels", der angriber den hvide normalitet. Voldtægten bliver til "små/tentakler", der spreder sig over hele Danmark og klæber sig til "skrigende/munde". Han er blevet en "voldtægtsvarulvsmand", der tager de normales privilegier fra dem og tvinger dem til at "holde deres kæft".
Forbryderen og den Uundgåelige Kamp
Til sidst accepterer jeget fuldt ud sin rolle som "en forbryder". Han tæsker de normale og knepper deres munde med sine tentakler. Han er blevet den ultimative trussel mod den etablerede orden. Digtet efterlader læseren med dette billede af en ustoppelig, voldelig og seksuelt aggressiv kraft, der er født ud af psykosens mørke. Varulven er ikke bare et symbol på sygdommen; den er sygdommen i sin mest rå og ucensurerede form – et monster, der kun kan bekæmpes, men aldrig helt besejres.
