Jeg Er Skizofren: Stening, Moral og Marsmænd
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'Jeg Er Skizofren' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt om religiøs moral og intolerance. Om at afvise Bibelens bud om stening og i stedet prædike et budskab fra Mars.
Jeg Er Skizofren: Stening, Moral og Marsmænd
"Det kan godt være/at jeg er syg i/hoved/men jeg har moral". Med denne stærke erklæring starter digtet "Jeg er skizofren" et komplekst opgør med religiøs fundamentalisme. Jeget, der selv er "syg", fremstår som mere human og moralsk end de religiøse tekster, han citerer. Det er en fortælling, der bevæger sig fra bibelkritik til en ny, kosmisk religion, hvor marsmænd kommer for at dømme menneskeheden.
Opgøret med den Vantro Stening
Digtet tager sit afsæt i en provokation: "Lad os stene de/vantro". Men det bliver øjeblikkeligt afvist. Jeget er måske syg, men han har moral. I stedet for at kaste sten, foreslår han at give den vantro "en sten i hånden" og sige "værsgo din vantro/Hund". Det er mere humant end at "kaste sten/på glashus når man selv/er/et glas af ømhed". Han anerkender sin egen sårbarhed og insisterer på, at alle skal have lov til at tro på deres egen "vor/herre i himlen". Han forsvarer den religiøse frihed mod fundamentalismen.
Kærligheden til Litteraturen og Bibelens Grusomhed
Jegets forhold til religion er komplekst. Han har et "crush/på/kristendommens tro" og elsker "engle og/djævle fordi de er god'/i/litteratur". Hans fascination er æstetisk, ikke dogmatisk. Han holder sig til Bibelen, fordi Koranen er for svær, men han er ikke blind for dens grusomhed. Han påpeger, at Det Gamle Testamente i "syttende kapitel af/femte/mosebog" rent faktisk siger, at "vi skal stene de vantro". Han bruger skriften mod sig selv for at udstille dens umenneskelighed.
Budskabet fra Mars
Efter at have afvist den gamle religions brutalitet, indtager jeget selv en profetisk rolle. "Nu gider jeg ik-'/mere tro vi skal tro/på/marsmændene". Han prædiker et "budskab/fra rummet til jer". "Vi kommer, vi ser/og vi sejrer over/jer/overlegenhed". Menneskeheden, der tror på "det lort", er "syg'". Marsmændene kommer for at "udrydde" de mennesker, der er "dumme at gi-'/Op på rumfart". Det er en ny, kosmisk dommedag, hvor de vantro ikke er de ikke-troende, men de snæversynede fundamentalister.
Den Kollektive Selvmordsbås
Denne nye, kosmiske krig er i virkeligheden en "Hellig krige", hvor menneskeheden "dødsdømmer jer/selv/med den der plan/Om at i er størst". Ved at bekrige hinanden og insistere på egen overlegenhed, slår menneskene "jer/selv ihjel kollektivt går/i/selvmordsbåse". Digtet slutter med denne dystre profeti. Jegets skizofreni har givet ham et unikt perspektiv, hvorfra han kan se menneskehedens selvdestruktive kurs. Hans "sygdom" har givet ham en klarere moral end den religion, der prædiker stening og had.
