Jeg Er Skizofren: Vanvidsbilist i en Psykotisk Biljagt
Anders Frimann Christensen
Share
Digtet 'musik' i digtsamlingen 'jeg er skizofren'
En analyse af et digt om en psykotisk biljagt. Om at være en vanvidsbilist, der flygter fra klovnepoliti, kører hjemløse ned og danser på lig.
Jeg Er Skizofren: Vanvidsbilist i en Psykotisk Biljagt
Hvordan lyder musikken i et psykotisk sind? I digtet "Musik" er det lyden af en vanvittig biljagt. To arme kravler om maven, og jeget bliver sat i en bil og kører afsted "med briller/jeg/har ik-' kør'kort". Det er starten på en hæsblæsende flugt fra et "Klovnepoliti", en tur gennem et mørkt bylandskab fyldt med vold, død og en absurd, festlig stemning.
Flugten fra Klovnepolitiet
Flugten er kaotisk fra start. "Klovnepoliti/følger min bil over/skrald/spande vælter sæk". Politibilen skrider i bananskræller, mens en helikopter og droner med spotlys følger efter i mørket. Jeget kører en "mandedukke/død/trafikantmand" over og rammer en rampe. Han flyver over en politibarrikade, mens de skyder mod ham. Hans "skudsikre vest/holder døden væk". Han er en stjerne i sin egen actionfilm, oplyst af "dronehelikopt'r".
Den Destruktive Fest
Sammen med sin "fantasiven" forvandler han flugten til en fest. De "drikker ølflask'r/mens vi kører bil vi/er/vanvidsbillister". De kører en hjemløs mand ned, så det siger "smat", og græder af grin, da de rammer endnu en. De er "Rebeller", der har slået to mænd ihjel. Intet kan stoppe dem, de "giver bil gas". Fantasiven skyder et missil fra en bazooka, og de holder "high five klask", mens de suser gennem den mørke by.
Anholdelsen og Dansen på Lig
Festen bliver stoppet af en "vejbombe af/klovnekonfetti". Politiet står med våben og siger "stands i lovens/navn". Jeget går ned på knæ, men festen er ikke slut. Hans fantasiven "blaffer dem alle med/en/højtaler der gør/Dem døve af død". Med ørepropper i "danser på lig". Den makabre fest fortsætter, selv under anholdelsen. Jeget tager et billede til sin profil af politibilen, som et trofæ fra sin vanvittige nat.
Musikken som Lydtæppe
Hele denne vanvittige scene er "Musik". Det er lyden af dæk, der hviner, politisirener, eksplosioner og latter. Det er en symfoni af kaos og ødelæggelse. Digtet er ikke bare en fortælling; det er et lydtæppe til en psykotisk flugt. Det fanger den maniske energi, den grænseløse og konsekvensløse adfærd, der kan opstå i en psykose, hvor livet bliver en film, og man selv er den udødelige actionhelt.
