Sindssyg Paranoid Skizofren: Anders i Fields

I kapitel 15, "Anders i Fields", tager forfatteren en virkelig og tragisk begivenhed – skyderiet i shoppingcenteret Fields i juli 2022 – og bruger den som et spejl for sine egne erfaringer og samfundets syn på psykisk sygdom. Siderne 85-87 er en skarp, satirisk og dybt ubehagelig kommentar til, hvordan vi som samfund reagerer på vold begået af psykisk syge.

Kapitlet åbner med, at forfatteren ser nyhederne om skyderiet. Det første, han tænker, er, at "Anders Frimanns medicin ikke virker". Han identificerer sig øjeblikkeligt med gerningsmanden. En af hans venner tænker det samme og siger: "Hans medicin virker ikke. Og han er psykisk syg. Det gør ham så syg."

Forfatteren spinder videre på denne tanke. Han forestiller sig, hvordan gerningsmanden, "så syg", begynder at "blaffe folk ned på gaden". Han ser sig selv i gerningsmanden og forestiller sig, hvordan han selv ville blive opfattet: "Ser mistænkelig ud." Han er "etnisk dansk; eller noget," hvilket han ironisk bemærker er "godt nok til at få en fribillet og en tur inde på den lukkede." Straffen er ikke fængsel, men psykiatrien.

Refleksionen fortsætter med en kritik af mediernes og samfundets reaktion. Han ser det som "sørgeligt", men spørger retorisk: "hvad kan man gøre?" Han foreslår ironisk, at man kunne "behandle folk bedre i psykiatrien og ordinere flere penge til det psykiatriske system." Men han afviser det hurtigt med et "Måske ingenting."

Han er overbevist om, at gerningsmanden var "Kendt i psykiatrien", og at dette stempel nu vil blive brugt til at retfærdiggøre en hårdere kurs over for alle psykisk syge. "Så fik vi lige sat stigmaet om sindssyge tilbage til det 19. århundrede," konstaterer han bittert. Løsningen, som samfundet vil kræve, er, at alle på den lukkede "skal da bare blive derinde; eller henrettes."

Kapitlet kulminerer i en dybt sarkastisk og provokerende vision. Hvis samfundet er så bange for de psykisk syge, hvorfor så ikke bare installere "nogle selvmordsbåse til alle de mentalt handicappede. Så klarer de resten selv."

Han angriber den hykleriske logik, hvor "en deprimeret mand" er et acceptabelt tab, "hvis vi kan undgå skyderier." Han anerkender, at problemet er komplekst, og at han ikke har "nogen løsning." Men han peger på, at politikerne vil vedtage nye love, og at "Folket er glade", fordi de tror, de har fået magten. I virkeligheden fortsætter systemet uændret. Han slutter af med en opgivende konstatering: "Politiet kan bare komme an."

"Anders i Fields" er et af de mest politisk ladede kapitler i bogen. Det er en skånselsløs kritik af den måde, samfundet og medierne reagerer på, når psykisk sygdom og vold kolliderer. Forfatteren bruger en ubehagelig identifikation med gerningsmanden til at udstille den frygt, stigmatisering og de simple løsninger, der ofte præger debatten. Det er en påmindelse om, at bag hver tragisk overskrift er der et komplekst system og en gruppe sårbare mennesker, som alt for ofte bliver glemt.