Sindssyg Paranoid Skizofren: At Spille Pik i Skolen

I kapitel 13, "Pikspiller", kaster Anders Frimann os direkte ind i en af sine mest bizarre og humoristiske vrangforestillinger. Med en blanding af provokerende sprog og en detaljeret, paranoid logik, udforsker han en fiktiv konflikt med rockermiljøet, der er centreret omkring en absurd anklage. Siderne 79-81 er en tour de force i psykotisk historiefortælling, hvor skam, seksualitet og forfølgelse smelter sammen.

Kapitlet åbner med en chokerende og komisk anklage: "Han spiller pik. I skolen. Til dronningen. Vores majestæt." Jeget er overbevist om, at rockerne er "så sure over, at jeg spillede pik i skolen". Denne absurde handling er årsagen til, at han er forfulgt.

Han er nu en internationalt anerkendt figur, en "VIP", der er forfulgt overalt. Selv i København kan han ikke gå fri. Han refererer til Jimilians sang, "Jeg kan høre i skriger mit navn," og bruger den som bevis på sin egen berømmelse og den konstante overvågning, han er underlagt. Han er fanget i et "realityshow", hvor alle kender hans synder.

For at forklare, hvordan rockerne kan vide alt dette, udvikler han en teori om "informanter" og "Dobbeltagenter". Han er overbevist om, at rockerne og "klovnebanden" (politiet) har slået sig sammen for at fælde ham. Deres efterforskningsarbejde er dog "lige så dårligt som klovnebandens konklusioner om, at jeg er maler."

Han afviser anklagen ("Jeg har sgu aldrig spillet pik i skolen"), men leger alligevel med tanken. Han ser det som et "scoop; forside-news til toiletpapirsavisen." Han bruger humor og sarkasme til at distancere sig fra den absurde anklage, men under overfladen lurer en reel frygt. Det eneste, der betyder noget, er hans "vrangforestillinger. Min syge opstilling af verdensbilledet."

Kapitlet slutter med en surrealistisk scene, der binder alle trådene sammen. Han ser sig selv på Herning station, hvor han "havde spillet pik i skolen". Han er omgivet af rivaliserende rockerbander, der vil "redde mig ud af det lort". I det øjeblik, han vågner fra denne vision, "sidder jeg og beder til Mekka med politiet bag min skulder."

Han er nu sigtet for "potentiel terror", en "selvmordsbombe", der bare skal "ind og sidde." Den absurde seksuelle anklage er blevet forvandlet til en anklage om terrorisme. Det er den ultimative eskalering af hans paranoia.

"Pikspiller" er et kapitel, der viser, hvordan det psykotiske sind kan tage en skamfuld eller absurd tanke og bygge en hel konspirationsteori op omkring den. Det er en verden, hvor intet er for mærkeligt, og hvor alle er en del af komplottet. Ved at bruge humor og et provokerende sprog formår forfatteren at skabe en fortælling, der er lige så underholdende, som den er foruroligende.