Sindssyg Paranoid Skizofren: Find Anders Frimann

I kapitel 7, "Find Anders", zoomer forfatteren ind på den konstante, indre dialog, der er kernen i hans psykose. Titlen er en reference til børnebogen "Find Holger", men her er legen langt mere dyster. Det handler ikke om at finde en figur i et billede, men om at finde sig selv i et inferno af modstridende stemmer. Siderne 51-54 er en skarp, humoristisk og smertefuld skildring af at leve med et sind, der aldrig holder kæft.

Kapitlet åbner med jeget, der går på gaden og bliver bombarderet af sine stemmer. De er paradoksale og selvmodsigerende. De kalder ham "verdens klogeste- og dummeste mand". Han er fanget i et paradoks, ude af stand til at vide, hvad han skal tænke om sig selv.

Stemmerne kommenterer alt, hvad han gør. Da han står på en handicapplads, udbryder de: "Se; spasseren står der." og "Du skal da bare være handicap-indikator." Jeget forsøger at affeje det med "Ja tak; kære stemmer. Så er det godt. Jeg må videre," men larmen er konstant. Han kan ikke finde ro, for stemmerne "kommenterer på alting, som jeg tænker."

Den psykotiske oplevelse eskalerer. Jeget er overbevist om, at han kan "telepati" og tale med alle, han nogensinde har kendt. Hans hoved er fyldt med "de sindssygeste diskussioner". Han har en "fantasi-ven", en kæreste, som han kommunikerer med telepatisk.

Han er bevidst om absurditeten i det hele, men i psykosen føles det virkeligt. Han beskriver, hvordan han på en mørk aften på Aarhus station ser en skikkelse med en kaninbamse (en reference til bogen "Skizofreniens Greb") og tænker, at det er ham selv. Han gav bamsen til en grædende pige i et "magiske og absurde øjeblik". Det er et glimt af skønhed og empati midt i vanviddet.

Den magiske scene bliver dog hurtigt afløst af en ny, forvirrende tanke. Mødet med mændene på stationen, der reagerede aggressivt på ham og bamsen, fører til en seksuel identitetskrise:

Stemmerne og de ydre begivenheder skaber en dyb usikkerhed om hans egen identitet. Han er ikke kun usikker på, om han er klog eller dum, men også på sin egen seksualitet. Kapitlet viser, hvordan psykosen kan angribe de mest fundamentale dele af ens selvforståelse.

"Find Anders" er et stærkt og humoristisk portræt af de indre stemmers natur. De er ikke kun onde eller skræmmende; de er også absurde, barnlige og paradoksale. De er som en radio uden sluk-knap, der konstant kommenterer, analyserer og dømmer. Kapitlet viser, hvordan jeget kæmper for at finde sig selv – Anders – i denne øredøvende larm, men ofte ender med kun at finde forvirring og nye, bizarre versioner af sig selv.