Sindssyg Paranoid Skizofren: Forfatter, Helt Klart

I kapitel 21, "Forfatter; helt klart", eksploderer jegets selvopfattelse i et fyrværkeri af manisk grandiositet. Efter at have udforsket de mange facetter af sin sygdom, lander han nu på den identitet, der overskygger alt andet: forfatteren. Siderne 103-105 er en humoristisk, arrogant og dybtfølt erklæring om, at hans kunstneriske kald er det eneste, der i sidste ende betyder noget.

Kapitlet åbner med en række selvsikre proklamationer. Jeget er medlem af "Håbefulde Unge Forfattere". Gyldendal vil udgive hans lort, "ja; ja, så god en forfatter er jeg." Hans digtsamling er ikke bare et værk; den er "Guds gave til alle; på planeten Jorden."

Han er fuldt bevidst om sin egen mani ("Måske i mani"), men det mindsker ikke værkets betydning. Titlen "Jeg tager pis på dig" sælger sig selv, og han forestiller sig, hvordan Hr. og Fru Jensen vil elske at have en bog af en "skizofren; psykotisk mand" på reolen. Han er ikke bare syg; han er et interessant og salgbart produkt. Han er så sikker i sin sag, at han booker et hotel for at leve sine "sidste dage; på planeten", overbevist om, at han snart skal dø.

Den maniske energi fortsætter med en detaljeret fantasi om at tage til Gyldendal. Han kan ikke huske hotellets navn, men det er "meget fint hotel med tårne". Han bestiller ludere, der aldrig kommer. Hans hjerne er "en smule fortumlet" efter psykosen, men hans mission er klar.

Han ankommer til Gyldendal, som han nedladende kalder et "lille forlag" og en "lille gade-butik". Han ser forlagets logo, en trane, som "STORken", et symbol på den storhed, han selv aspirerer mod. Han anerkender, at de har magt ("de folk har sgu penge"), men i hans vrangforestillinger er det "altid Gyldendal", der er målet.

Kapitlet kulminerer i en blanding af skuffelse og trods. Han indser, at Gyldendal "sked mig i munden ligesom med alle de andre debuterende forfattere, og de makulerede mit manuskript". Han er ikke blevet en del af det fine selskab.

Men i stedet for at give op, finder han en ny, endnu mere grandiøs identitet. Han er ikke bare som "alle de andre skidesprællere". Nej, han er "bindegenial at selvudgive mit første værk." Hvis systemet ikke vil anerkende ham, må han skabe sit eget. Han tager kontrol over sin egen skæbne og sin egen kunst. Nederlaget bliver vendt til en ultimativ, genial sejr.

"Forfatter; helt klart" er et fascinerende indblik i den maniske side af det kreative sind. Kapitlet viser, hvordan en følelse af guddommelig inspiration og storhedsvanvid kan være en kraftfuld motor for kunstnerisk produktion. Selvom jeget bliver afvist af systemet, knækker han ikke. I stedet bruger han afvisningen som brændstof til at skabe en endnu stærkere og mere uafhængig identitet som forfatter. Han er ikke bare en forfatter; han er et geni, der er for stor til det etablerede system.