Sindssyg Paranoid Skizofren: Klovnebanden og Maleren

I kapitel 2 af "Sindssyg Paranoid Skizofren", med den ironiske titel "Begyndelsen", dykker vi for alvor ned i den fuldt udviklede, psykotiske logik. Hvor det første kapitel beskrev den snigende paranoia, kaster dette kapitel os direkte ind i en verden, hvor alt er forbundet i en stor, absurd konspiration, centreret omkring én central vrangforestilling: at Jyllands politi er overbevist om, at forfatteren er en genial maler.

Kapitlet åbner med en konstatering: "Jyllands politikreds [havde] en kæmpe vrangforestilling om, at jeg fandeme var maler". Dette er omdrejningspunktet for en række absurde og humoristiske, men også skræmmende, tanker. Forfatteren er ikke studerende, ikke psykotisk, men en "velfunktionerende arbejdsnarkoman, der malede".

Han leger med tanken om, hvordan politiet er nået frem til denne konklusion. "Okay; jeg havde måske tegnet inde i psykiatrien." Men i hans psykotiske sind bliver denne lille handling til beviset i en storstilet efterforskning. Han forestiller sig, hvordan politiet har bedt om "backup fra Sjællands politi" for at knække koden, og hvordan de har givet ham en "skjult besked" ved at kalde ham maler.

Forfatterens stemmer giver ham en ny, rammende betegnelse for Jyllands politikreds: Klovnebanden. "Det rammer alle parametrene perfekt. Det er en smuk definition. Politiet er sgu en bande for sig." De har deres eget kampråb ("Vi er hvide, vi er blå, os kan ingen andre slå!") og deres egne fantasier.

Denne personificering af politiet som en inkompetent, men farlig, "klovnebande" er en måde for jeget at håndtere den magtesløshed, han føler. Han er ikke bare et offer for systemet; han er en modstander i et spil, hvor han kan gennemskue sine fjenders dumhed.

Jeget er overbevist om, at der må have været en "dyb efterforskning" for at nå frem til konklusionen om, at han er maler. Han er sikker på, at "politiet var fandeme ude på at få mig ned med nakken." Hans stemmer bekræfter ham: "Når du mindst venter det."

Han ser sin egen fremtid som et uundgåeligt uheld, orkestreret af Klovnebanden. Han mediterer over for biler i timevis, ikke af egen fri vilje, men som en del af dette store, paranoide drama. Han er ikke bare en mand med en psykose; han er en forfulgt kunstner, den "nye Picasso", som systemet vil knække.

Kapitel 2 er en mesterlig skildring af, hvordan et psykotisk sind kan tage en enkelt, absurd idé og bygge et helt, sammenhængende univers op omkring den. Vrangforestillingen om at være maler bliver en linse, hvorigennem alle oplevelser med politi og psykiatri bliver tolket. Det er en verden, der er lige dele skræmmende og komisk, og det viser en forfatter, der selv midt i sin dybeste psykose besidder en skarp, satirisk og dybt original stemme.