Sindssyg Paranoid Skizofren: Luder-manden

I kapitel 46, "Luder-manden", ser forfatteren tilbage på en af sine mest ekstreme og grandiose personaer fra psykosens højdepunkt. Med en blanding af selvironi og en snert af vemod, dissekerer han den logik, der drev ham til at ville leve sine sidste dage som en berygtet "luder-mand". Side 164 er et humoristisk, men også tankevækkende, portræt af, hvordan sindet kan skabe en storslået, men uholdbar, fantasi for at håndtere en overvældende dødsangst.

Kapitlet åbner med en klar præmis: "Jeg var døende." Denne overbevisning var drivkraften bag hans mission: at "opleve mine sidste øjeblikke i livet ved at leve stort." Og hvad indebærer det at leve stort? "Jeg skulle på hoteller, og jeg skulle have ludere i Jylland." Hvorfor Jylland? Fordi "de driver en bedre handel ovre i Jylland." Selv i sin mest vanvittige fantasi er der en form for pragmatisk, næsten forretningsmæssig, logik.

Han ville "opbruge min formue inden min død." Det var ikke bare en impuls; det var en plan. Han bookede hoteller og var klar til at indtage rollen som den store forfører.

Men selv i denne seksuelle fantasi er paranoiaen konstant nærværende. "Klovnebanden" (politiet) ringer og fortæller ham, at han skal indlægges. De har "måske endda banket på min lejlighedsdør." Lægen har også været der. Hele systemet er efter ham, selv midt i hans store, hedonistiske afskedsfest med livet.

Han anerkender absurditeten i det hele. Hele situationen var et "spektakel og cirkus i Borris uden lige." Han er fanget mellem sin egen grandiose plan og systemets konstante indblanding.

Kapitlet slutter med en ærlig og let melankolsk konstatering: "Han drømmer..." Han erkender, at hele historien om "luder-manden", der "kneppede (...) alle kongerigets ludere", kun fandt sted "i fantasien."

Virkeligheden var, at han var for syg til at føre sine store planer ud i livet. Den store, potente "luder-mand" var i virkeligheden bare en syg mand, fanget på et hotelværelse med sine vrangforestillinger.

"Luder-manden" er et kapitel, der på elegant vis udstiller kløften mellem den grandiose, maniske fantasi og den skrøbelige, syge virkelighed. Forfatteren bygger en myte op om sig selv som en legendarisk forfører, kun for at punktere den til sidst med en enkelt, ærlig sætning. Det er en humoristisk og sårbar skildring af, hvordan sindet kan skabe storslåede drømme som en flugt fra en ubærlig virkelighed, og den smerte, der ligger i at erkende, at drømmene kun er drømme.