Sindssyg Paranoid Skizofren: Min Ven er Livvagt

I kapitel 36, "Min ven er livvagt", introducerer Anders Frimann en ny og kompleks figur i sit persongalleri: vennen "Ali". Gennem jegets paranoide linse bliver dette venskab forvandlet til en professionel alliance, hvor Ali ikke bare er en ven, men en tatoveret, kokain-sniffende livvagt, hyret af rockerne. Siderne 144-145 er en fascinerende skildring af, hvordan behovet for tryghed og beskyttelse kan manifestere sig som en storslået og farlig vrangforestilling.

Kapitlet åbner med en direkte præsentation: "Vi kalder ham 'Ali'." Jeget er bevidst om, at det kan lyde racistisk, men affejer det med et "hold nu kæft". Ali er blevet hans "livvagt, og han følger mig på døgndrift, hvor end jeg går hen." Hvem har hyret ham? "Rockerne; eller nogen, hvem ved".

Ali er ikke en almindelig ven. Han har fået tatoveringer og "ser fandeme styg ud." Han er blevet forvandlet for at passe ind i den farlige verden, jeget lever i. Han er endda flyttet til Jylland "for min skyld; for at beskytte mig." Venskabet er blevet professionaliseret og militariseret. Ali er ikke bare en ven, der passer på ham; han er en soldat i jegets private krig. Selv Alis potentielle stofmisbrug ("tager da coke og stoffer for at holde sig vågen") bliver set som en nødvendig del af jobbet.

På side 145 skifter fokus til jegets egen situation og hans forhold til Ali. Han er overbevist om, at han snart skal dø en "lang og smertefuld død", og Ali er den, der skal sikre, at han kan "leve lidt", inden det sker.

Han reflekterer over sit misbrug. Han har ikke et misbrug, men et "forbrug; et dejligt forbrug." Han drikker ikke på grund af sin medicin, men til sin fars bryllup vil han "drikke igennem", selvom det betyder, at han får en "full-blown psykose og skal indlægges". Han er villig til at tage "den dumme-bøde" for at få lov at leve. Dette er en stærk parallel til Alis formodede stofbrug – begge dele er nødvendige ofre i en ekstrem situation.

"Min ven er livvagt" er et rørende, men også foruroligende, portræt af et venskab set gennem paranoiaens briller. Jeget er så overbevist om den fare, han er i, at han omskriver sin ven til en mytisk beskytter. Ali bliver et symbol på den tryghed og loyalitet, jeget desperat har brug for. Kapitlet viser, hvordan sindet kan skabe sine egne helte og sine egne forklaringer for at gøre en kaotisk og skræmmende verden tålelig. Det er en hyldest til venskabets kraft, men også en påmindelse om, hvor ensom man er, når ens nærmeste ven er blevet en del af ens vrangforestilling.