Sindssyg Paranoid Skizofren: Mors Dreng

I kapitel 50, "Mors dreng", vender forfatteren tilbage til den virkelige verden efter de mange dyk ned i psykosens dyb. Med en skarp, selvironisk distance reflekterer han over sin beslutning om at flytte tilbage til Slagelse og bo hos sin mor. Side 169 er en humoristisk og sårbar kommentar til det at være en voksen mand, der er tvunget til at søge tilflugt hos sin mor, og den måde, han forventer, at omverdenen vil dømme ham for det.

Kapitlet åbner med en fiktiv, men for jeget, sandsynlig overskrift fra Ekstrabladet: "'Hold dog kæft; et scoop. Manden bor hos sin mor.' Den skal i Ekstrabladet; på forsiden; hold nu op. Tiggerdreng fra Slagelse i mors kødgryder."

Han er fuldt bevidst om den ydmygelse, der ligger i hans situation. Han er ikke længere den store, farlige rocker-bagmand eller den geniale kunstner; han er bare "Mors dreng". Han anerkender, at han ikke kunne "udholde at blive boende i Borris. Med alt det lort; der var foregået." Han nævner i flæng "Lig i kælderen, rockeropgør, kultfødselsdage", en opsummering af de vrangforestillinger, der har plaget ham. Virkeligheden er, at han har brug for et sikkert sted, og det sted er hos hans mor.

Han flytter tilbage til Slagelse og får sin egen lejlighed. Han er nu "her", og han bruger bevidst et citat fra digteren Poul Borum: "Her er jeg nu." Han leger med sin læser og indrømmer sin metode:

Dette er en metakommentar til hele hans skriveproces. Han er ikke bare en forfatter, der fortæller sin egen historie; han er en, der sampler, stjæler og genbruger fra litteraturhistorien for at skabe sin egen, unikke stemme. Han forudser læserens bekymring og slutter af med en beroligende, men også drillende, bemærkning: "Vi skal nok komme gennem bogen sammen."

"Mors dreng" er et kapitel, der viser en forfatter med en enorm selvindsigt og en befriende selvironi. Han er ikke bange for at udstille sin egen sårbarhed og den ydmygelse, det er at måtte flytte hjem som voksen. Samtidig bruger han situationen til at reflektere over sin egen kunstneriske metode og sin plads i den litterære tradition. Han er ikke en original; han er en plagiator. Men i denne indrømmelse ligger netop hans originalitet. Han er en forfatter, der tør vise, at al kunst bygger på det, der kom før, og at den mest personlige historie kan fortælles gennem andres ord.