Sindssyg Paranoid Skizofren: Next in Line, You Spastic
Anders Frimann Christensen
Share
Next in Line, You Spastic
Analyse af kapitel 38. En bitter gennemgang af jegets "skoletid", hvor han dropper ud af alt, og kritiserer et system, der kun ser ham som en "spasser".
I kapitel 38, "Skoletid", tager forfatteren os med på en tour de force gennem sit kaotiske og afbrudte uddannelsesliv. Med en blanding af arrogant stolthed og dyb frustration udstiller han et system, der aldrig har formået at rumme hans unikke blanding af genialitet og sygdom. Siderne 148-149 er en skarp kritik af et uddannelsessystem, der, i hans øjne, er designet til at producere middelmådighed og stemple dem, der falder udenfor.
Side 148: For God til Folkeskolen
Kapitlet åbner med en provokerende erklæring: "Jeg er god til at dumpe." Han remser op, hvordan han er dumpet eller droppet ud af alt fra folkeskolen til HHX, HTX og Finansøkonom. Men dette er ikke et tegn på fiasko. Tværtimod. "Jeg var for god til folkeskolen, Xclass, gymnasierne HHX & HTX og erhvervsakademiet."
Han er en "nerd", der elsker sin computer, men som ikke passer ind i de stive rammer. Den eneste undtagelse er hans HF, men selv her er drømmen om en studenterhue uopnåelig på grund af "kærestesorger; for satan." Han er for intelligent og for følsom til det system, han er en del af. Han kritiserer Undervisningsministeriet og kræver den SPS-støtte, han mener, han har ret til. Han afslutter med en bidende parodi på systemets sprog: "Next in line; come on up; you spastic."
Side 149: Idé-generator uden Lige
På side 149 fortsætter han sin refleksion over fremtiden. Han drømmer om at blive datamatiker, softwareudvikler og spildesigner. Han vil producere "visual novels til evig tid i Renpy." Dette er ikke bare en drøm; det er en måde at undgå selvmord på. Kunsten og kreativiteten er hans redning.
Han affejer dog hurtigt denne drøm. "Eller noget; fuck det mål; jeg bliver sgu da bare forfatter i stedet." Han vil arbejde for legendariske spilfirmaer som Telltale Games og Dontnod, men kun hvis han får en kæreste at dele oplevelsen med. Hans stemmer kommenterer tørt på hans konstante strøm af idéer:
"Han finder på noget. Det gør han altid." "En idé-generator uden lige." "Paranoid Skizofren." "Og nu vil han gerne studere dansk." "Manden finder på alt muligt."
Han er en mand, der er sprængfyldt med kreative impulser, men som samtidig er fanget i sin egen ubeslutsomhed og sine egne, skiftende ambitioner.
"Skoletid" er et kapitel, der viser den dybe kløft mellem jegets selvopfattelse som et misforstået geni og systemets opfattelse af ham som en "spasser", der har brug for støtte. Han er for klog til at passe ind, men for syg til at kunne realisere sit potentiale på egen hånd. Kapitlet er en stærk kritik af et uddannelsessystem, der ikke formår at se og dyrke de talenter, der ikke passer ind i de gængse kasser. Det er portrættet af en mand, hvis største handicap ikke er hans diagnose, men et system, der ikke kan rumme hans kompleksitet.
