Sindssyg Paranoid Skizofren: Pigen i Rød Kjole

I kapitel 32, "Pigen i rød kjole", skifter forfatteren fokus fra sine egne, indre dæmoner til en skarp og ofte provokerende observation af omverdenen. Med udgangspunkt i en pige på gaden dissekerer han samfundets skønhedsidealer, usikkerhed og den måde, vi præsenterer os selv for hinanden. Siderne 137-139 er en tour de force i social satire, der ender i en hyldest til det unikke og det "gale".

Kapitlet åbner med et "Skål for individualismen; på gaden." Jeget observerer en pige i en rød kjole og et par "headphones". Han ser hendes usikkerhed og tænker: "skat hvor ser du usikker ud i dit outfit." Han kritiserer den måde, kvinder ofte ser "så ulykkelige ud, når de går rundt i deres pæne tøj og burde ligne millioner".

Han er bevidst om sin egen position som mand og den potentielle kritik: "Gud hvor ved den store mand eller dame i himlen, at jeg ikke er berettiget til at tale om det kvindelige køn, men fuck da dig Gud." Han insisterer på at tale "af rent hjerte" og giver et simpelt råd: "grimne mennesker ser bedre ud i tøj, der passer dem." Det er en brutal, men i hans optik, ærlig observation.

Refleksionen over usikkerhed fortsætter. "Gud hvor er mennesker bange for at være sig selv og av, hvor gør det ondt." Han foreslår, at vi alle "gå til maskebal i stedet. Det er lettere." Det er en kynisk, men også sårbar, erkendelse af det sociale spil.

Han vender derefter blikket mod det, han selv finder attraktivt: det specielle og det anderledes. Han taler ikke om "anime, manga eller hentai", men om den selvtillid, det kræver at bære et kostume. Han drømmer om en kæreste, der tør være anderledes, og som han kan "stirre (...) i øjnene i en uendelighed".

Kapitlet kulminerer i en hyldest til det excentriske. Han erklærer, at hvis en kvinde dukker op i et "cosplay outfit", er han "din for evigt og altid". Han er ikke interesseret i det perfekte, men i det passionerede.

Han er så begejstret, at han diagnosticerer sig selv med "japansk jungle-feber." Han opfordrer kvinden til at vælge et kostume, hun elsker, for det er i denne autentiske passion, at den sande skønhed ligger. Han afviser det perfekte og omfavner i stedet det personlige og det nørdede.

"Pigen i rød kjole" er et kapitel, der fungerer som en stærk social satire. Forfatteren bruger sin position som "syg" til at levere en skarp kritik af de "normale" og deres usikkerheder. Han afviser de polerede facader og hylder i stedet dem, der tør være anderledes, nørdede og passionerede. Det er en opfordring til at smide masken og omfavne den "spasser", vi alle har indeni – for det er i det uperfekte og det personlige, at den sande tiltrækning og det virkelige liv findes.