Sindssyg Paranoid Skizofren: Prolog til Helvede

Prolog-afsnittet i "Sindssyg Paranoid Skizofren" (side 13-15) er ikke en traditionel indledning, men et frontalt sammenstød med forfatterens psykotiske univers. På blot tre sider bliver vi præsenteret for en verden, hvor Gud, præstedøtre, rockere og lig i kælderen eksisterer side om side. Det er en tour de force gennem de vrangforestillinger, der definerer jegets virkelighed, og det sætter en dyster og urovækkende tone for resten af bogen.

Prologens åbning er en byge af modsatrettede identiteter. Jeget er "zappet" af Gud, en "skabskristen", men samtidig gjort "hellig" af at have "kneppet" præstens datter. Han er 24 år, mand, single og "godt gal; fucked up". Hans virkelighed er konkret og mareridtsagtig: Hans familie er død, og alle han kender, "ligger i en lig-kælder under min lejlighed."

Han beskriver sin tid på "den lukkede" som en tilstand af totalt handicap, ude af stand til at tale eller koncentrere sig. Han er omgivet af "sindssyge", som han både foragter og identificerer sig med. Hans egne stemmer er hans værste fjende, der anklager ham for at være "Stikkersvin" i et stort "bande-opgør".

På side 14 uddybes den paranoide verden. Stemmerne har fortalt ham, at han har haft "sex; med alle rockernes koner", og at russere og kinesere er interesserede i en "chip", han har fået indopereret. "Alle parter og alting handlede om mig," konstaterer han. Det er den klassiske, grandiose vrangforestilling, hvor man er centrum i en global konspiration.

Han reflekterer over sin egen diagnose. Han har "nok fået PTSD af min tidligere psykose." Han lider af "Kronisk paranoid skizofreni", men også af depression og angst. Han stiller det centrale spørgsmål for bogen: "hvordan skal jeg skrive den, så den virkelig rammer min sygdom?" Han anerkender, at han ikke kan få alt med, for han er ikke "udifferentieret skizofren" og har ikke alle hallucinationstyper.

Den sidste side af prologen er en invitation til læseren: "Kom med. Hvis du vil med ind i en syg verden af vrangforestillinger og paranoia." Han lover en "thriller", hvor virkelighed og fantasi smelter sammen, og hvor vi skal dykke "dybere ned under vandet og ser et isbjerg."

Han beskriver sin bog som både "uhyggelig og alvorlig", men også "satirisk og sjov". Han sammenligner den med "Bonbon-land" – et sted, der er sjovt på en frastødende og grænseoverskridende måde. Hans mål er klart: "Jeg vil skabe en debat."

Prolog-afsnittet er en mesterlig introduktion til en kompleks og forstyrret psyke. Det etablerer jeget som en upålidelig, men fascinerende, fortæller, der er fanget i et spind af grandiose og paranoide forestillinger. Han er både offer og bøddel, frelser og "stikkersvin". Ved at invitere os ind i sit "syge hoved" og love os en tur i "Bonbon-land", skaber han en forventning om en læseoplevelse, der vil være alt andet end kedelig. Vi er blevet advaret, men vi er også blevet lokket med på rejsen.