Sindssyg Paranoid Skizofren: Rockernes Dødspatrulje
Anders Frimann Christensen
Share
Rockernes Dødspatrulje og Weeb-biler
Analyse af kapitel 31. Om en vrangforestilling, hvor rockerne har en højteknologisk "dødspatrulje", der kører rundt i store "weeb-biler" og jagter deres ofre.
I kapitel 31, "Rockernes dødspatrulje", genoptager forfatteren en af sine mest frygtindgydende vrangforestillinger: den organiserede og højteknologiske forfølgelse fra rockermiljøet. Siderne 136-137 er en koncentreret dosis paranoia, der maler et billede af en verden, hvor man konstant er i fare for at blive jaget og udslettet af en usynlig, men allestedsnærværende, fjende.
Side 136: En Vanvidskørsel i Mørket
Kapitlet beskriver, hvordan rockerne "specielt [kører] rundt om natten med lys, der når flere hundrede meter ud i distancen." At blive fanget i deres lys er som at være "dådyr i lyset", og med "speederen i bund; bliver man kørt i tusinde stykker." Det er ikke bare en biljagt; det er "vanvidskørsel i en helt anden liga."
Han er overbevist om, at der kun er "én bande, der har en dødspatrulje", og at de opererer efter en "Egon Olsen plan", hvor alt er "timet og tilrettelagt". De har "de sygeste teknologiske redskaber; og sporing; og GPS; og pis; og lort." Dette er ikke primitive bøller, men en højteknologisk, militær-lignende organisation.
Han afslutter siden med en bizar, men for ham logisk, detalje. Deres biler er ikke "smart-ass biler" eller "sportsbiler", men "store; brede biler." Mærket "rimer på Weeb", og da han selv er "den største weeb i hele kongeriget; Danmark", er det "perfekt." Hans egen identitet som "weeb" bliver her flettet sammen med hans forfølgeres, hvilket skaber en mærkelig og foruroligende forbindelse mellem dem.
Side 137: At Leve med Paranoia
På side 137 reflekterer han over den konstante frygt, denne vrangforestilling medfører. Han er overbevist om, at han er blevet forfulgt, og at han har "haft mere end én stalker gennem mit liv." Han har "nogle troværdige kilder", selvom han anerkender, at de "ikke [er] mig. Heldigvis."
Han er bevidst om sin egen sygdom – "At jeg så også er skizofren; og helt igennem utilregnelig. Det er så en mindre detalje." – men det mindsker ikke virkeligheden af hans frygt. Han slutter af med en ironisk kommentar til sin egen situation, hvor han forestiller sig at ringe til politiet med sin "konspirationsteori".
"Rockernes dødspatrulje" er et kort, men effektivt, kapitel, der viser, hvordan paranoia kan skabe en følelse af konstant trussel og overvågning. Forfatteren er fanget i en verden, hvor han bliver jaget af en usynlig, men teknologisk overlegen, fjende. Ved at blande elementer fra actionfilm, konspirationsteorier og sin egen subkultur (weeb-kulturen), skaber han en unik og personlig vrangforestilling, der er lige så absurd, som den er skræmmende.