Sindssyg Paranoid Skizofren: Rockernes Psykolog

I kapitel 37, "Rockernes psykolog", fletter Anders Frimann endnu en tråd ind i sin store, paranoide vævning. Denne gang er det hans tidligere psykologilærer fra HF, der bliver omdrejningspunkt for en absurd konspiration, der forbinder uddannelsessystemet, psykiatrien og rockermiljøet. Siderne 146-147 er en satirisk kommentar til diagnosernes inflation og den måde, alle systemer i jegets verden synes at arbejde sammen i et stort, hemmeligt komplot.

Kapitlet åbner med den chokerende afsløring: "Det viste sig, at min psykologi-lærer fra HF var rockernes personlige psykolog." Denne ene sætning forbinder to verdener, der normalt er adskilt. Læreren, der kommer fra Jylland, havde "rigelig med diagnoser at kaste min vej."

Forfatteren bruger dette som afsæt til en refleksion over sin hjemby, Slagelse, som han kalder "den plagelse." Han er blevet revet væk fra sin fødeby og er nu indlagt i Herning, hvilket forstærker hans følelse af at være fremmedgjort. Han refererer til H.C. Andersens udsagn om, at "Slagelse var en plagelse", og bruger det til at understrege sin egen lidelse. Han er en digter, ligesom H.C. Andersen, og hans ord har en særlig vægt.

På side 147 skifter fokus til de fysiske manifestationer af hans angst. Psykologen diagnosticerede ham med alt fra autisme og ADHD til PTSD og depression. Han anerkender, at "mange af dem lyder nu rigtigt nok." Han er "sgu lidt syg i roen."

Han beskriver sine "Kropsspasmer på grund af angst", som han ikke "ønsker for ingen i verden." Det er en "ulideligt at være ude af kontrol af sin egen krop." Dette er en af de få gange i bogen, hvor jeget beskriver sin lidelse med en så direkte og sårbar ærlighed. Den humoristiske og paranoide facade krakelerer et øjeblik, og vi ser den reelle, fysiske smerte, der ligger bag de mange vrangforestillinger.

"Rockernes psykolog" er et kapitel, der på elegant vis blander det absurde med det dybt alvorlige. Den komiske idé om, at hans gamle lærer er rockernes terapeut, fungerer som en ramme for en reel og smertefuld diskussion om diagnoser og de fysiske symptomer på angst. Kapitlet viser, hvordan jeget bruger humor og konspirationsteorier som et skjold, men det afslører også den sårbare og lidende person, der gemmer sig bag den paranoide facade.