Sindssyg Paranoid Skizofren: Voldtaget i Psykiatrien

I kapitel 49, "Voldtaget inde i Hernings psykiatri", konfronterer Anders Frimann en af sine mest intime og skræmmende vrangforestillinger. Med en blanding af grandiositet og dyb sårbarhed beskriver han en periode, hvor han var overbevist om, at han blev systematisk voldtaget af et "helt harem af kvinder" på den lukkede afdeling. Siderne 167-168 er en ufiltreret skildring af, hvordan sindet kan omdanne et miljø præget af afmagt til en scene for bizarre, seksuelle fantasier.

Kapitlet åbner med en chokerende påstand: "Jeg havde et helt harem af kvinder inde på Herning Psykiatri. Hold nu kæft; hver gang jeg lukkede øjnene, var der nogen der voldtog mig." Han er bevidst om, at det lyder som en sygdom, men han insisterer på, at det var virkeligt. Han beskriver, hvordan han endda "en enkelt gang; lugtede (...) af kondom."

I hans paranoide logik var dette ikke tilfældigt. Det var organiseret. "Rockerne; eller hvem fanden; der stod bag, sørgede jo for at teste alle kvinderne for seksuelt overførte sygdomme, før de blev sendt afsted ind på mit værelse." Selv politiet og militæret var involveret. Hvorfor? Fordi det var "vigtigt, at verdens klogeste mands sæd blev bevaret til evig tid."

Her ser vi igen, hvordan en dybt traumatisk og skamfuld fantasi (at blive voldtaget) bliver flettet sammen med en grandiøs forestilling (at være verdens klogeste mand). Det er en forsvarsmekanisme, der gør det ubærlige tåleligt.

På side 168 punkterer han sin egen grandiose fantasi. Han reflekterer over, at han jo skulle donere sæd, men at han aldrig fik det gjort. "Så dum var jeg." Han var ikke verdens klogeste mand, men måske verdens dummeste.

Han husker, hvordan han tog til et "sæd-donor-center i Århus", men ikke kunne "få orgasme, og så gik jeg skuffet igen." Han sammenligner sin egen fiasko med pornostjernernes tilsyneladende lethed og konkluderer, at det er et "Hårdt job."

"Voldtaget inde i Hernings psykiatri" er et kapitel, der viser den ekstreme sårbarhed, der ligger i at være indlagt og prisgivet systemet. Jeget omdanner sin følelse af total afmagt og kontroltab til en seksualiseret vrangforestilling, hvor han på én gang er et offer for overgreb og en guddommelig figur, hvis sæd skal bevares for eftertiden. Kapitlet er en brutal og ærlig skildring af, hvordan sindet kan skabe de mest bizarre fortællinger for at beskytte sig selv mod en virkelighed, der er for smertefuld at bære.