Skizofreniens Greb: At Vælge en Vej

I kapitel VII, "Kaninhuller", samles trådene fra de foregående kapitler, og vores helte – Felin, Bunny og Pablo – står over for et afgørende valg. Siderne 164-169 er en fortælling om strategi, tvivl og den farefulde vej, der ligger foran dem. Landskabet er ikke længere bare en drøm, men et kort, der skal tydes, og en labyrint, der skal gennemrejses.

Kapitlet åbner med en oversigt over den verden, de befinder sig i. Bunny præsenterer de forskellige "kaninhuller", der udgør landskabet: Adventura, Problemia, Fantasia, Traumatia og Memoria. Hvert sted repræsenterer en facet af sindet – eventyr, problemer, fantasi, traume og erindring. Pablo, der nu agerer som gruppens kartograf, skriver navnene ned med sit eget blod. Kunsten og lidelsen er uløseligt forbundet; for at skabe et kort over denne verden, må han ofre en del af sig selv.

De står over for en skillevej. De skal konfrontere Bagmand, men vejen dertil er lang og farefuld. De må rejse dybere ned i "Sindtopia", som Bunny kalder det, en verden, der er en blanding af sind og utopi (eller dystopi).

Deres første destination er Adventura. Landskabet er en "labyrint" af træer, bakker og svævende sten. Det er et sted, hvor fysikkens love er ophævet, og hvor magi og magnetisme hersker. For at komme frem må de hoppe fra sten til sten over en afgrund – en test af deres mod og akrobatiske evner.

Bunny, den erfarne guide, klarer det let. Men for Felin er det en uoverstigelig udfordring. "Det tør jeg ikke," siger hun. Hun repræsenterer den menneskelige tvivl og frygt. De må finde en anden vej: "Vi skal gennem skoven." Skoven er fyldt med selvlysende svampe og en fugtig, trykkende varme. Det er et organisk og levende, men også potentielt farligt, terræn.

I skoven bliver de konfronteret med en "kat, der er i ild" – Felix, et ekko af Felins afdøde kat. Katten er et symbol på hendes brændende sorg. Da hun nærmer sig den, flygter den og efterlader et spor af ild. De er fanget i en cyklus af traume og flugt.

Pludselig hører de et tog. Det er det samme tog, der tidligere har symboliseret døden. Bunny og Felin flygter i panik og kaster sig over en flod. De overlever, men Pablo er fanget på den anden side. Han hopper selv ned i floden og bliver ført med strømmen, mens han klamrer sig til et træ og sin bog. "Vi ses. Håber jeg!" skriger han. Han er adskilt fra gruppen, og hans skæbne er usikker.

Kapitlet slutter med, at Felin og Bunny står alene på den anden side af floden. De har overlevet, men de har mistet en af deres egne. Deres mission er blevet endnu mere desperat.

Dette kapitel er en intens og actionfyldt skildring af en rejse gennem et symbolsk landskab. Det viser, hvordan vejen mod konfrontationen med ondskaben (Bagmand) er brolagt med personlige prøvelser, farlige forhindringer og smertefulde tab. Gruppen er blevet splittet, og Felin og Bunny må nu fortsætte alene, bevæbnet med en dybere forståelse for den verden, de befinder sig i, men også med en nagende usikkerhed om fremtiden.