Skizofreniens Greb: At Vælge Vejen til Traumatia

I kapitel XI, "En skillevej", står Felin og hendes følgesvende over for et afgørende valg, der vil definere resten af deres rejse. Siderne 201-203 er et kort, men intenst, kapitel, der handler om at træffe et valg mellem at konfrontere fortiden eller flygte ind i erindringen, og om den skrøbelige dynamik i et venskab, der er bygget på fælles traumer.

Kapitlet åbner med, at gruppen sover, men Felin sniger sig væk. Hun er drevet af en indre uro og undersøger de gasrør, de tidligere har set. Hun opdager en "gaslækage" og forstår, at hun kan bruge den. Med en flintesten antænder hun gassen, og en "tornado af ild" stormer mod en låge og smelter den. Handlingen er proaktiv og farlig; Felin er ikke længere et passivt offer, men en agent, der tager kontrol over sine omgivelser for at bane en vej frem. Hun bruger ilden, symbolet på sit traume, som et våben.

Bag den smeltede låge afsløres to veje: "Vejen til venstre fører til Traumatia. Den til højre mod Memoria." Det er et klassisk eventyr-valg, men her er det dybt psykologisk. Skal hun gå mod Traumatia, stedet for sine traumer, eller mod Memoria, stedet for sine minder?

Pablo, der er mærket af sine egne tab, ryster og hvisker: "Jeg vil ikke tilbage." Han kan ikke klare endnu en konfrontation med lidelsen. Men Felin er drevet af en ny mission. Hun vil have hævn over Bagmand, "For Bogtopias skyld. For Sindtopia." Hun vælger bevidst vejen mod Traumatia, fordi hun ved, at hun må konfrontere mørket for at opnå retfærdighed.

Valget splitter gruppen. Pablo nægter at følge med og vælger i stedet at gå mod Memoria, hvor han vil "vente på jer". Bunny, den loyale, men også uforudsigelige guide, fniser af Pablos valg.

Felin forsøger at overtale Pablo: "Vi har brug for dig." Hun appellerer til deres fællesskab. Men Pablo er urokkelig. Han kaster sit timeglas op i luften, og da det lander, er hans beslutning truffet. Han er fanget i sin egen sorg. Felin og Bunny må acceptere hans valg og fortsætte alene mod Traumatia. De smiler til hinanden, forenet i deres fælles mission: "Vi skal på eventyr."

Dette kapitel er et afgørende vendepunkt. Det er her, Felin for alvor tager styringen over sin egen skæbne. Hun vælger aktivt konfrontationen med sit traume, ikke for at dvæle ved det, men for at bruge det som en drivkraft i sin kamp mod ondskaben. Samtidig viser kapitlet venskabets skrøbelighed. Selvom de er forenet af fælles oplevelser, har de forskellige måder at håndtere deres smerte på, og nogle gange må man lade sine venner gå deres egen vej.