Skizofreniens Greb: Fødselsdag i Fantasia

I kapitel IX af Kaninhulsvanvid, "Fantasia", bliver vi ført ind i et landskab, der er lige så forvirrende som de foregående, men med en ny, barnlig og teatralsk tone. Siderne 180-187 skildrer Felins absurde 13-års fødselsdag, et møde med et hof af mus og klovne, og en kaotisk flugt fra en by, der er bygget på nonsens.

Kapitlet åbner med en scene, der spejler Felins tid på psykiatrisk afdeling. Det er hendes 13-års fødselsdag, og personalet vil synge for hende. Hun ønsker sig kun "Fred." Scenen skifter brat, og hun er nu i Fantasia med Bunny og Pablo. De er ankommet til et "cirkus med mennesker der optræder i stedet for dyr" og et slot, der er "beboet af mus", klædt ud som hofnarre og riddere.

Fantasia er en verden, hvor de normale hierarkier er vendt på hovedet. Dyr opfører sig som mennesker, og mennesker opfører sig som dyr. Det er et sted for leg og teater, men under overfladen lurer en fare.

De møder igen klovnene, Båt og Kage. De bor i et "deprimerende hjem" med grå vægge, som de ikke må male for "udlejeren". Deres makeup er et billede på deres indre tilstand: Båt har en malet tåre, mens Kage har tre. De er fanger i deres egen sørgmodige komedie.

De inviterer gruppen på te, men festen udvikler sig hurtigt til et kaotisk tærte-angreb. Kage klasker en tærte i hovedet på Felin. Det er ikke "sjovt", men en aggressiv og grænseoverskridende handling, der viser den mørke side af Fantasias anarkistiske leg.

Felin, Pablo og Bunny flygter fra klovnenes hus i deres bil. De er nødt til at "låse Fantasias indgang", fordi "De klovne er farlige." Fantasien, der først virkede uskyldig, har vist sig at være en trussel.

På deres flugt ser Felin sin barndomsgynge hænge fra et æbletræ. Hun bliver trukket tilbage til sit mest traumatiske minde: branden, der dræbte hendes forældre. "Det er ligesom det slag i maven. Det slag jeg fik, da eksplosionen ramte." Hun genoplever smerten, blodet og tabet. Hendes flugt fra Fantasia bliver en flugt ind i hendes eget, personlige helvede.

Kapitlet slutter med, at Felin står ved en sø og forsøger at vaske sig ren. Hun græder, og hendes tårer er en blanding af sorg og en erkendelse af, at hun ikke kan "wash away my scars." Hun er mærket for livet.

Bunny finder hende og giver hende et "spark" for at få hende ud af sin trance. "Så se et andet sted hen," siger han. Han tvinger hende til at forlade fortiden og se fremad. Hun finder en sort vulkansten, et symbol på den brand og ødelæggelse, hun har overlevet. Med stenen i hånden er hun klar til at fortsætte sin rejse. "Vi skal tilbage til pingvinen," siger hun. Hun har en ny mission.

Dette kapitel er en kompleks blanding af det absurde, det komiske og det dybt tragiske. Fantasia er et sted, hvor leg og fare er to sider af samme sag. Felins møde med klovnene og hendes genoplevelse af sit traume tvinger hende til at konfrontere sin fortid. Hun kommer ud på den anden side, såret, men også stærkere og med en ny, klar retning for sin rejse.