Skizofreniens Greb: Gåden om den Tørstige Pingvin

Efter den dramatiske adskillelse fra Pablo i det forrige kapitel, fortsætter Felin og Bunny deres rejse i kapitel VIII, "Adventura". Siderne 170-179 er en fortælling om at finde vej i et fremmed landskab, løse gåder og konfrontere de absurde og ofte melankolske væsener, der bebor denne drømmeverden.

Kapitlet åbner med, at Felin og Bunny finder Pablo igen. Han er uskadt, og hans pels er tør. Sammen finder de en due, der viser sig at være en "føniks-due", et symbol på genfødsel. Duen efterlader en besked: "I. Let. It. Burn." – en accept af fortidens brande.

De fortsætter deres rejse og når frem til en skillevej. De har overlevet Adventura og står nu over for Problemia. Vejen er spærret af en låge, og de må finde en måde at komme ind.

Pludselig dukker klovnene, Båt og Kage, op i deres veteranbil. De tilbyder Felin og hendes venner et lift. De afslører, at de bor i Fantasia, et sted for "små og farverige biler", men at de blev smidt ud, fordi de "kedede sig". De er anarkistiske og uforudsigelige, men ikke ondsindede.

De tager gruppen med på en tur, hvor de kaster med flødeskumskager og ender med at blive jaget væk af de andre beboere i Fantasia. Scenen er kaotisk og komisk, men den understreger også temaet om at være en outsider. Klovnene er, ligesom Felin og hendes venner, på kant med den etablerede orden.

Efter at have forladt klovnene, står gruppen igen ved lågen til Problemia. Her møder de en ny, gådefuld figur: en statue af en pingvin, der kan tale. "Jeg tørster," siger pingvinen, "Forsten mig." Han lider af en eksistentiel smerte: "Det gør så ondt at leve."

Felin forstår, at hun må hjælpe ham. Hun prøver at give ham kaffe, men det brænder ham kun. Hun indser, at hun må bruge de grå sten, der ligger ved hans fødder – de samme sten, som hun tidligere har set i sine mareridt. Hun giver ham stenene, og han bliver fuldstændig forstenet. I det øjeblik, han bliver til sten, lyser hans øjne grønt, og en nøgle kommer frem.

Hun har løst gåden. Ved at vise medfølelse og hjælpe pingvinen med at opnå den fred, han længes efter (forsteningen), har hun låst op for vejen til Problemia. Kapitlet slutter med, at de står foran den åbne låge, klar til at træde ind i "gådernes verden".

Dette kapitel er en smuk og finurlig fortælling om medfølelse og problemløsning. Gåden om den tørstige pingvin er ikke en logisk, men en følelsesmæssig gåde. Felin må forstå pingvinens lidelse for at kunne hjælpe ham. Hendes rejse er ikke kun en ydre, fysisk rejse, men også en indre, følelsesmæssig udvikling. Hun lærer at bruge sin empati som en nøgle til at låse op for de forhindringer, hun møder på sin vej.