Skizofreniens Greb: Stemmer I Mit Hoved

Efter forordets danske, prosaiske kontrakt med læseren, åbner "Skizofreniens Greb" med et overraskende stilskifte. Side 3 præsenterer os for et engelsksproget digt eller sangtekst med titlen "Music". Dette valg signalerer med det samme, at vi befinder os i et globalt og moderne mentalt landskab, hvor inspirationen og det indre soundtrack lige så vel kan komme fra engelsksproget rock eller pop som fra dansk poesi.

Teksten er en direkte og rytmisk beskrivelse af oplevelsen af at høre stemmer:

Stemmerne er ikke bare en gene; de er en dødelig kraft, der fremkalder et ønske om at dø. Jeget er i konstant bevægelse ("I keep walking"), en fysisk flugt fra den indre larm. Diagnosen "Schi-zo-phre-ni-a" bliver stavet ud, som for at understrege dens kliniske og fremmedgørende vægt. Den gør dig syg, og dit sind spiller dig et puds.

Digtet beskriver en voldsom kamp mod denne "in-sa-ni-ty". Løsningen er lige så voldsom:

Jeget forsøger at "skyde" sindssygen ned med medicin ("meds"), men forsøget er "messed" – det mislykkes. Medicinen er ikke en præcis kugle, men et skud, der rammer ved siden af og skaber mere rod end orden. Tilbage er kun "Up tips, and hope. / That you get well." – de velmenende, men ofte tomme, råd og håb fra omverdenen.

Digtet slutter med en udmattet konstatering. Hvis ikke du kan blive rask, så er den eneste anden mulighed at overgive sig til søvnen: "Else you should, go to bed." Det er en flugt ind i bevidstløsheden, når kampen i den vågne tilstand er for hård.

"Music" fungerer som en perfekt prolog til romanen. Den indkapsler de centrale temaer – stemmerne, dødsønsket, den mislykkede medicinering og den konstante kamp – i en kort, rytmisk og international form, der sætter en dyster og universel tone for den fortælling, der skal folde sig ud.