SKIZOFRENIENS VERSALER: Anders Frimann Bor Her

Digtet starter med et sansebillede af den psykiatriske afdeling i Herning. Der er "ALARMER DER BIMLER / OG BAMLER" og "PERSONALE DER / VANDRER I SINDSSYGT / TEMPO". Det er et sted præget af stress og uro. Patienterne skal have deres medicin, og jeget kræver sin "OLANZEPIN".

Midt i dette kaos leder han efter "DOKTOR MONGOL", den forhadte overlæge. Men hans søgen bliver afbrudt af en ny trussel: hans mor.

Systemet, "bureaukraten", har allieret sig med hans mor. Hun må ikke tale med ham uden et samtykke, en officiel tilladelse. Dette opleves som et stort svigt. I hans paranoide sind er hans mor ikke længere en allieret, men en del af systemets kontrol. Hans reaktion er en blanding af frygt og anklage: "OG JEG ER JO SINDSSYG / TROR MOR ER MORDER". Han vender sin afmagt til en ekstrem anklage mod den person, der burde være hans tætteste allierede.

På side 141 udtænker han en udspekuleret og barnlig plan for at undgå sin mor, som han nu ser som en trussel. Før hendes besøg vil han manipulere alle navnepladerne på afdelingen.

Ved at skrive sit eget navn på alle døre, gør han sig selv allestedsnærværende og samtidig umulig at finde. Det er en leg med identitet og sted, en måde at gemme sig på ved at være overalt. Han håner sin mor for hendes forsøg på at finde ham: "HA HA HA DU KAN IKKE / FINDE MIG / DU FÅR ALDRIG DRÆBT / MIG HVIS DU / SKAL VANDRE RUNDT PÅ / HELE AFDELINGEN".

Legen er en overlevelsesstrategi. Ved at forvandle den skræmmende situation – at hans mor, som han tror er en "morder", kommer på besøg – til en barnlig gemmeleg, tager han en form for kontrol. Han er ikke længere et passivt offer, men en aktiv og udspekuleret spiller, der bruger afdelingens geografi som sin spilleplade.