SKIZOFRENIENS VERSALER: At Banke på Gyldendals Dør
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 82. En iscenesættelse af mødet med Gyldendal, hvor jeget præsenterer sine otte bøger og forventer, at de vil frelse ham eller destruere bøger.
PSYKOTISK DEN SINDSFORVIRREDE
Digtet starter med en dramatisk scene. "PSYKOTISK DEN / SINDSFORVIRREDE / ANDERS FRIMANN / BANKER PÅ GYLDENDALS / DØR". Han ankommer til forlaget, ikke som en ydmyg forfatterspire, men som en mand i fuld psykose. Han medbringer hele sin identitet og sin lidelse.
MED SKIZOFRENIENS GREB MED JEG TAGER PIS PÅ DIG MED JEG ER SKIZOFREN MED SINDSSYGT PARANOID SKIZOFREN MED DU ER MIN FREMTID MED SYGE & RASKE VERSALER
Han præsenterer sig selv med titlerne og temaerne fra sin egen digtsamling. Han er sin kunst. Han håber, at forlaget vil "LUKKER / MÅSKE OP DE SER FRELS / MIG". Han ser dem som potentielle frelsere. Redaktøren ser hans "OTTE BØGER" og tænker "FUCK MIG SPASSEREN ER / DIG". Jeget forestiller sig en blanding af anerkendelse og foragt.
HER ER MINE BILAG MINE SYV BØGER SAMMEN
På side 205 præsenterer han formelt sit livsværk. Syv bøger plus det ottende manuskript. Han har selv bedt om at få dem trykt, fordi han er "FORFATTER IKKE EN / WANNABE".
Han forestiller sig, hvordan hans værker vil blive modtaget på redaktionen. Han ser det som en voldtægt.
GYLDENDAL VOLDTAGER MINE OTTE BØGER INDE PÅ REDAKTION DE GENNEMKNEPPER I ET FLUEKNEPPERI HVER SÆTNING
Det er en voldsom og brutal beskrivelse af den redaktionelle proces. Han frygter, at de vil ødelægge hans værker, lege "KRYDS OG TVÆRS" med dem og til sidst "PISSER PÅ / DEM INDEN LÆNGE DE / BRÆNDER DEM".
MIG JEG HAR BEDT OM AT FÅ BØGER IGEN
På side 206 fortsætter denne frygt for destruktion. Han forventer "DET VÆRSTE": "MAKULATORENS / BLODTØRST / SKRALDESPANDENS / GRÅDIGE MUND". Han ser forlaget som et monster, der vil fortære hans bøger.
Men midt i denne frygt er der et spinkelt håb.
MIG JEG FÅR MÅSKE ET MØDE HVIS JEG FREMSTÅR SINDSSYG NOK USTABIL NOK GAL NOK OG JEG FÅR MÅSKE KONTRAKT ENDELIG
Han indser, at hans eneste chance for at få en kontrakt er at spille rollen som den sindssyge kunstner. Han må performe sin egen sygdom for at blive anerkendt. Det er en kynisk, men måske realistisk, strategi. Digtet slutter i dette øjeblik af usikkerhed. Vil han få sit møde? Vil han få sin kontrakt? Eller vil hans bøger ende i skraldespanden? Hans skæbne ligger i hænderne på det forlag, han både ser som sin potentielle frelser og sin bøddel.
