SKIZOFRENIENS VERSALER: At Få en God Dag ud af Dagen
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 115. Samlingens sidste digt beskriver en opvågning til hallucinationer og stemmer, og det stille forsøg på at ignorere dem for at få en god dag.
SOVER SÅ TUNGT JEG TROR MIN KAT HAR SOVET PÅ MIG
Digtsamlingen slutter ikke med et brag, men med en stille, forvirret opvågning. Jeget vågner efter en tung søvn og tror, at hans kat har sovet på ham. Men denne fornemmelse er ikke virkelig.
HALLUCINERER DEN FOR ØJNENE AF MIG VED OPVÅGNING MEN DER ER INGEN KUN STEMMERNE
Katten er en hallucination. Det eneste, der er virkeligt, er stemmerne. De er der med det samme, han vågner, som en "FORHØJET LYD". Han kan høre deres "SNAK", og de "DRIVER / GÆK MED MIG".
Dette er den grundlæggende tilstand, han vågner op til hver dag. En verden, hvor sanserne bedrager, og hvor de indre stemmer er den første og mest dominerende virkelighed.
MEN JEG PRØVER IKKE AT LYTTE
Efter at have beskrevet denne kaotiske opvågning, slutter digtet – og hele samlingen – med en stille, men beslutsom, handling af modstand.
MEN JEG PRØVER IKKE AT LYTTE PRØVER AT FÅ EN GOD DAG UD AF DAGEN
Han vælger aktivt ikke at lytte til stemmerne. Han vælger at ignorere den hallucination og den larm, der truer med at overtage hans morgen. Hans ambition er ikke storslået eller revolutionær. Den er simpel, ydmyg og dybt menneskelig: Han "PRØVER AT FÅ EN GOD / DAG UD AF DAGEN".
Efter en lang og voldsom rejse gennem psykoser, indlæggelser, paranoia, vrede, selvmordstanker og kunstneriske manifester, lander digtsamlingen i dette øjeblik af stille kamp. Det er ikke en endelig sejr eller et endeligt nederlag. Det er en konstatering af, at kampen fortsætter, hver eneste dag, med hver eneste opvågning. Og at den vigtigste kamp nogle gange er den stille kamp for at skabe en tålelig dag for sig selv, på trods af den larm, der raser i sindet.
