SKIZOFRENIENS VERSALER: At Fortryde Selvmordet
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 50. Om at planlægge sit selvmord ved at drukne sig, fortryde i sidste øjeblik og den efterfølgende, brændende smerte ved at skulle leve videre.
I MIT SIND JEG SMIDER STEN I LOMMEN
Digtet starter med forberedelsen til et selvmord. Handlingen foregår "I MIT SIND", men den er beskrevet med en kold, konkret realisme. Jeget "SMIDER / STEN I LOMMEN", tager en "STOR STEN" og går "UD OVER BROEN". Planen er at drukne sig i havet.
Rejsen mod døden er en rejse mod en forvrænget efterlivstilstand:
SNART JEG KOMMER I HIMLEN I HELVEDE ER JEG NU JEG KOMMER VIDERE BLIVER EN KAKERLAK PÅ VANDBUNDEN
Han forestiller sig en absurd reinkarnation som en kakerlak, og at hans "RÅDNEDE LIG VIL / STINKE". Men i det øjeblik, han næsten besvimer, i det øjeblik døden er allernærmest, sker der et skift. Han fortryder. "JEG FORTRYDER / JEG TÆNKER PÅ MINE / BEKENDTSKABER". Tanken om de mennesker, han har i sit liv, trækker ham tilbage.
DE MANGE MENNESKER I MIT LIV
På side 118 fortsætter denne kamp for livet. Selvom han føler, han "DRUKNER" i sit livs relationer, rækker han "HÅNDEN OVER HAVET" og "SÆTTER AF MED / BENENE". Han kæmper sig op, en "RAKET EN / SUPERHELT".
NEJ DET ER BARE ANDERS DER VIL LEVE HAN FORTRYDER SELVMORDET
Han afviser den grandiose superhelte-identitet og lander i en simpel, men kraftfuld konstatering: Han er bare Anders, og han vil leve. Fortrydelsen er total. Han indser, at han har en mission: "AT SKRIVE HUNDREDE / BØGER I SIT LIV". Han "GIVER IKKE OP / HAN LEVER VIDERE" med psykosen og handicappet.
VARMT
På side 119 kommer efterdønningerne af det mislykkede selvmordsforsøg og den genfundne livsvilje. Men det er ikke en følelse af lettelse eller glæde. Det er en følelse af at brænde.
VARMT OG HAN BRÆNDER HVER DAG BRANDEN KAN IKKE SLUKKES KUN MED GALGERI HÆNGERI INGEN MEDICIN
At leve videre er en smertefuld, brændende tilstand. Den indre brand kan ikke slukkes med medicin. Den eneste "kur" mod denne brand er den "GALGERI" og det "HÆNGERI", han lige har afvist. Digtet efterlader os med et forfærdeligt paradoks: Han har valgt livet, men livet er en konstant, brændende smerte, som kun døden kan slukke. At leve er at brænde.
