SKIZOFRENIENS VERSALER: At Overleve Selvmordet En Statistik
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 28. Om at overleve et selvmordsforsøg, reflektere over sin værdi og den kyniske opfordring til at blive en del af selvmordsstatistikken.
SELVMORDSRATEN FOR SKIZOFRENE
Digtet åbner med en kold, statistisk kendsgerning: "SELVMORDSRATEN FOR / SKIZOFRENE / DEN ER FANDENS HØJ". Dette sætter en dyster baggrund for jegets personlige refleksion. Han har selv været tæt på at blive en del af denne statistik.
HVORDAN HELVEDE JEG OVERLEVEDE DET SELVMORD DER GIK VASK I DEN TOGET VAR KØRT UDEN MIT LIG FORAN
Han ser tilbage på et selvmordsforsøg – måske det, der blev beskrevet tidligere i samlingen – som mislykkedes. Han overlevede, men det føles som et mirakel, et "helvede" at forstå. Overlevelsen efterlader ham i et følelsesmæssigt tomrum. Han kan græde, men han kan ikke, han lever, men han er også "fucked op". Midt i dette kaos klamrer han sig til en tanke: "OG MIN HISTORIE / MIN HISTORIE ER NOGET / VÆRD". Hans overlevelse og den historie, den medfører, giver ham en følelse af værdi, måske endda en mission som "INSPIRATION".
HVIS LIVET BLIVER FOR SURT
På side 61 skifter tonen fra overlevelsens undren til en mørk, selvironisk og kynisk leg med tanken om at give op. "HVIS LIVET BLIVER FOR / SURT / JEG SPISER SLIK". Det er en barnlig og umiddelbar reaktion på smerten. Men denne trøstespisning har konsekvenser: "MINE TÆNDER GIVER OP".
Dette forfald bliver en glidebane mod den ultimative opgivelse. En indre, hånlig stemme tager over og opfordrer ham til at omfavne statistikken.
JEG ER IKKE DEPRIMERET IKKE I MISBRUG MEN JEG ER MAND OG MÆND BEGÅR SELVMORD OFTERE END KVINDER ANDERS VÆR EN DEL AF STATISTIKKEN GÅ IKKE GLIP AF AT VÆRE ET TAL I EN FORSKERS FLUEKNEPPERI
Dette er en brutal og kynisk dekonstruktion af hans egen værdi. Stemmen argumenterer for, at hans skæbne er statistisk bestemt af hans køn. Hans unikke historie, som han lige har erklæret "noget værd", bliver reduceret til "ET TAL". Hans liv og død bliver til "FLUEKNEPPERI" i en forskers rapport. Det er den ultimative dehumanisering: at blive en anonym del af en statistik, en brik i et akademisk spil. Opfordringen "GÅ IKKE GLIP AF" er dybt sarkastisk og understreger det absurde i at se et selvmord som en mulighed, man kan gå glip af.
