SKIZOFRENIENS VERSALER: At Vælge Livet Efter Selvmordstanken
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 13. Efter et selvmordsforsøg, en aften med selvhad og pizza, kommer et afgørende valg: at tage toget hjem til Slagelse, ikke ud foran det.
Tvivlens Træthed: Medicin, Alkohol, Sygdom
Efter det forrige digts chokerende afslutning, hvor jeget sprang ud foran toget, starter dette digt i en tilstand af overlevelse og udmattelse. Det er som om, vi er trådt ind i et alternativt univers, hvor selvmordsforsøget mislykkedes, eller måske var det kun en tanke. Jeget er i live, men kampen raser videre.
MEDICIN ELLER ALKOHOL SYGDOM ELLER TRÆTHED
Han forsøger at diagnosticere sin egen tilstand. Hvad er kilden til hans lidelse? Er det medicinens bivirkninger, alkoholens sløvende effekt, selve sygdommen, eller er det "bare" en fundamental træthed? Denne usikkerhed fører til en følelse af total overvældelse: "JEG KAN IKKE KLARE / MERE".
En Aften med Selvhad og Resignation
Jegets reaktion er at trække sig. Han går hjem "LANGT FØR DAGEN ER / OVRE", klokken otte, længe før en normal bytur slutter. Det er en social kapitulation. Aftenen tilbringes i ensomhed, præget af en lille, ufuldendt handling – at spise en halv pizza og smide resten ud. Dette lille billede er fyldt med symbolik. Det viser en manglende evne til at fuldføre, en mangel på nydelse og en gestus af selvafstraffelse.
Dette kulminerer i en eksplosion af selvforagt:
FUCK HVOR JEG HADER MIG SELV HADER MINE BEGRÆNSNINGER
Han hader ikke bare sygdommen; han hader de begrænsninger, den pålægger ham. Han hader, at han ikke kan være som de andre. Midt i dette had kommer en vigtig insisteren på sin egen menneskelighed: "JEG ER ET MENNESKE / IKKE EN ROBOT". Han nægter at blive reduceret til en diagnose eller en maskine. Han er et følende menneske, der lider. Digtet på side 22 slutter med en accept af hans tilstand: "ER SKIZOFREN / IKKE RASK".
Valget: Hjem, Ikke Helvede
På side 23 sker der et afgørende vendepunkt. Efter den mørke aften med selvhad, træffer jeget et bevidst valg. Han står igen over for toget, det tilbagevendende symbol på liv og død. Men denne gang er valget anderledes.
ER PÅ VEJ HJEM TIL SLAGELSE IKKE TILBAGE TIL HELVEDE ER PÅ VEJ IND I ET TOG IKKE UD FOR ET TOG
Dette er et af de mest håbefulde øjeblikke i hele digtsamlingen. Jeget vælger aktivt livet. Han vælger at stige ind i toget, ikke at kaste sig ud foran det. Han vælger at rejse hjem til Slagelse, et konkret sted, i stedet for "TILBAGE TIL / HELVEDE", som kan tolkes som døden eller den totale psykose. Det er en lille, men monumental sejr. En bevidst beslutning om at fortsætte kampen, på trods af smerten, trætheden og selvhadet.
