SKIZOFRENIENS VERSALER: At Være Lykkeligere i Uvidenhed
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 103. Om at finde en grå, men stabil tilstand med medicin og mad, men overvejer, om han var lykkeligere som indlagt i en psykiatrisk uvidenhed.
MINE KÆBER BIDER
Digtet starter med en beskrivelse af en ny, stabiliseret hverdag. Jeget tager en "KVART / OXAPAX", spiser en fuldkornssandwich, æbler og nødder. Han tager sin faste dosis Latuda. Denne kombination af mad og medicin er et "REGELMÆSSIGE / PRÆPARAT", der bekæmper både det antipsykotiske og det bipolare.
Resultatet er en ny følelsesmæssig tilstand:
MINE FØLELSER ER GRÅ INGEN RUTSCHETUR INGEN DAG OP OG NED LIGGER MIG FJERNT
Den maniske rutsjebane er væk, erstattet af en grå, men stabil, tilstand. Dette er det "BEDSTE TEGN PÅ EN / RASK TILSTAND".
FOKUS
På side 252 reflekterer han over denne nye "raskhed". Det handler om "FOKUS". Når han fokuserer, er han rask. Når han er træt, er han syg. Han har mistet fornemmelsen for ekstreme følelser som glæde og ked-af-det-hed. Hans glæde "LEVER SOM / EN RESPIRATORS BIP" – en mekanisk, livsopretholdende, men ikke levende, følelse.
Han konkluderer, at fraværet af udsving og stress "MÅ VEL VÆRE EN / RASK TILSTAND". Det er ikke en passioneret eller lykkelig tilstand, men den er funktionel.
MEN OVERVEJ ANDERS FRIMANN UDEN MEDICIN
På side 253 stiller han et kontroversielt spørgsmål til sig selv. Han overvejer "ANDERS / FRIMANN UDEN / MEDICIN". Han husker tilbage på tiden som "INDLAGT I PSYKIATRI", hvor han "GRINER PÅ GANGENE".
LYKKELIGERE END NU SOM STUDERENDE PÅ UNIVERSITET
Dette er en chokerende erkendelse. Var han lykkeligere som indlagt, i en "PSYKIATRISK / UVIDENHED", end han er nu som funktionel studerende? Den nuværende, stabile tilstand føles som en "DISSONANS", en følelse af at være "UDE AF MIN / KROP". Fokusset, som han lige har defineret som raskhed, svigter.
FOKUSSET FOKUSERER PÅ DET FORKERTE
På side 254 kommer konklusionen på denne tvivl.
FOKUSSET FOKUSERER PÅ DET FORKERTE EFTER KVART OXAPAX FOKUS FORSVINDER
Den medicin, der skulle skabe fokus og stabilitet, ender med at fjerne fokus helt. Den "kvarte Oxapax", symbolet på hans kontrollerede, medicinerede liv, er ikke en løsning, men en del af problemet. Den fjerner de værste udsving, men den fjerner også noget essentielt. Han er fanget i et dilemma: Skal han vælge den stabile, men grå og dissocierede, medicinerede tilstand, eller den kaotiske, men måske mere levende og "lykkelige", tilstand som indlagt i psykotisk uvidenhed? Digtet efterlader ham – og os – i denne uløselige tvivl.
