SKIZOFRENIENS VERSALER: At Voldtage sig Selv i Minderne
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 98. Om den fysiske og psykiske kvalme ved at skulle skrive endnu en bog om sin sygdom, og følelsen af at voldtage sig selv for at få forlaget.
JEG BRÆKKER MIG NED I TOILETTET
Digtet åbner med en voldsom, fysisk handling: "JEG BRÆKKER MIG NED I / TOILETTET". Opkastningen er en symbolsk afvisning af de ting, der skal holde ham i live. "VÆRSGO HER / ER DIN MEDICIN OP IGEN". Han kaster medicinen op. "VÆRSGO OG SPIS MAD / IGEN MED DIN / SPISEFORSTYRRELSE". Han kæmper med maden.
Han er fanget i en ond cirkel, en evig kamp "OM / MAD OG MEDICIN". Det er hans problem, en kamp han må kæmpe "ENDNU IGEN". Den fysiske kvalme er et spejl på en dybere, eksistentiel kvalme.
JEG BRÆKKER MIG OVER TANKEN
Den fysiske kvalme smelter sammen med en psykisk væmmelse. "JEG BRÆKKER MIG OVER / TANKEN OM AT SKRIVE / EN SYVENDE BOG OM / MIN HISTORIE". Tanken om at skulle genfortælle sin lidelseshistorie endnu en gang er frastødende.
Han ser dette potentielle værk som et "SYVENDE / LORTEMANUSKRIPT". Det er ikke kunst, men et nødvendigt onde, en "ADGANGSBILLET / TIL FORLAG". Han er villig til at gøre alt for at få denne adgangsbillet, selvom prisen er en form for sjælelig selvskade.
JEG GØR ALT VOLDTAGER MIG SELV I MINDERNE VOLDTAGER MINE TANKER IGEN
At skrive bogen er ikke en kreativ proces, men en selv-voldtægt. Han må tvinge sig selv tilbage i traumatiske minder og krænke sine egne tanker for at producere det "lortemanuskript", som forlaget vil have. Det er den ultimative pris for at blive hørt: at skulle begå vold mod sig selv for at skabe et salgbart produkt ud af sin egen smerte.
