SKIZOFRENIENS VERSALER: Den Venlige Jyde i Psykosen
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 35. Om at stå ved et busstoppested i Herning, fanget mellem paranoide syner af bander og et uventet øjeblik af menneskelig venlighed.
STÅR VED BUSSTOPPESTED I HERNING
Digtet starter, hvor det forrige slap: ved et busstoppested i Herning. Jeget er i en dyb psykotisk tilstand, hvor den ydre virkelighed og de indre syner smelter sammen. En kvinde spørger, om han er "OKAY", et tegn på at hans lidelse er synlig for omverdenen. Men han er fanget i sin egen skræmmende film.
JEG SER BANDER LIKVIDERE PÅ GADEN JEG STÅR UDENFOR BANKEN STÅR UDENFOR KIRKEN
Han er en passiv tilskuer til voldelige, paranoide syner. Han placerer sig selv uden for samfundets institutioner – banken (det økonomiske) og kirken (det åndelige). Han er en outsider, der "STÅR OG VENTER / STÅR OG MEDITERER". Han ved, han har "BRUG FOR HJÆLP", men han ved ikke, hvor han skal gå hen. I sin desperation og forvirring udfører han en handling, der er både et råb om hjælp og en selvdestruktiv handling: Han vandrer ned i en parkeringskælder og "STARTER ALARMEN". Han skaber kaos for at blive set, men går derefter "SKYLDIGE / SKRIDT VÆK DERFRA".
BUSSTOPPESTEDET
På side 82 sker der et pludseligt og uventet skift. Midt i den paranoide storm opstår et øjeblik af ren, uforfalsket medmenneskelighed.
EN VENLIG JYDE FRA SIN VAREBIL HAN GIVER MIG VAND
En fremmed mand stopper og giver ham vand. En simpel, men dybt betydningsfuld handling. Denne gestus er så stærk, at den brænder sig fast i jegets hukommelse: "MIG JEG GLEMMER HAM / IKKE". Selvom han ikke kan huske mandens ansigt, kun hans "FEDE KROP", er mindet om venligheden uudsletteligt.
Dette øjeblik af hjælp står i skærende kontrast til de voldelige syner, der stadig kører i hans hoved. Han står "PSYKOTISK / INDTIL BANDERNE HAR / LIKVIDERET / OG LIGVOGNEN KØRER / AFSTED". Først når den paranoide fortælling i hans hoved er afsluttet, kan han handle. Den venlige jydes handling har givet ham en form for distraktion eller måske et pusterum.
NU KAN JEG GÅ NU HAR JEG DISTRAHERET FOR BANDERNES SKYLD
Det er en tvetydig afslutning. Er han distraheret fra banderne på grund af venligheden? Eller er han blevet distraheret for bandernes skyld, som om den venlige jyde var en del af komplottet, en afledningsmanøvre? Sandsynligvis det første. Den lille smule hjælp har givet ham den mentale pause, han havde brug for, for at kunne bryde ud af sin psykotiske lammelse og gå videre.
