SKIZOFRENIENS VERSALER: Det er et Arbejde at Få Hjælp
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 87. Om den frustrerende og udmattende proces med at få hjælp fra kommunale sagsbehandlere, der konstant skiftes ud og ikke møder op.
FÅR TILKNYTTET EN KOMMUNALARBEJDER
Digtet starter med, at jeget får tildelt en kommunalarbejder, en støtteperson, der skal tale med ham om "DE SVÆRE TING I / LIVET". Men systemet er ustabilt og upålideligt. Kommunalarbejderen er den første af mange.
INDEN LÆNGE FÅR EN NY INDEN LÆNGE DEN NYE FÅR NYT JOB INDEN LÆNGE HAN FLYTTER TIL JYLLAND INDEN LÆNGE FÅR EN TREDJE
Hjælpen er en svingdør af nye ansigter. Der er ingen kontinuitet, ingen mulighed for at opbygge en tillidsfuld relation. Hver gang en ny person starter, skal jeget starte forfra. Denne konstante udskiftning er udmattende, og han konstaterer: "JEG ORKER IKKE AT FÅ / HJÆLP".
ORKER IKKE SPS STØTTE
På side 219 uddyber han denne frustration. "DET ER ET ARBEJDE AT FÅ / HJÆLP". Selve processen med at søge og modtage hjælp er blevet en byrde i sig selv. Han skal bruge tid på kommunale mentorer, som han ikke orker.
Han beskriver den absurde situation, han er fanget i:
JEG HÆNGER MIG HVIS JEG SKAL GENNEM ANSØGNINGSPROCES BEDE OM HJÆLP JEG BEDER OM HJÆLP MEN KAN IKKE FÆRDIGGØRE PROCES
Han er fanget i et bureaukratisk loop. Han har brug for hjælp, men for at få den, skal han igennem en ansøgningsproces, som han ikke kan overskue. Resultatet er, at han "SIDDER TILBAGE MED / ALLE MINE TALENTER" og overvejer selvmord i sin lejlighed. Systemet, der skulle hjælpe ham med at udnytte sine talenter, ender med at drive ham mod selvmord.
IKKE VIL KOMME
På side 220 kulminerer frustrationen i en konkret episode. Kommunalarbejderen vil "IKKE VIL KOMME" ind, men vil "FØRST VIL MØDE MIG / UDENFOR". Dette opfattes som en dyb mistillid og en unødvendig barriere.
Jeget reagerer med en blanding af vantro og vrede: "HVAD FANDEN FOREGÅR / DER". Han, patienten, bliver nu den, der skal tage ansvar for processen: "JEG SKAL SKEMALÆGGE / DET NÆSTE MØDE". Systemet har ikke kun svigtet ham; det har pålagt ham ansvaret for sin egen sagsbehandling. Han er overladt til sig selv, fanget i et absurd teater af bureaukrati og mistillid.
