SKIZOFRENIENS VERSALER: Din Alfaabe af en Vagt
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 79. En konfrontation med en vagt på Aarhus Hovedbanegård, hvor jeget, i en psykose, føler sig truet og håner vagtens mindreværdskompleks.
JEG TAGER PIS PÅ VAGTERNE PÅ ÅRHUS HOVEDBANE
Digtet starter med en direkte reference til en tidligere scene. Jeget er tilbage på Aarhus Hovedbanegård, og han er igen i konfrontation med vagterne. Han er "I PSYKOSE" og "LØBER FRA DEM". Situationen eskalerer, og han bliver "NÆSTEN SLÅET NED AF / EN VRED MAND".
Han refererer direkte til en af de allerførste scener i digtsamlingen: "SAMME AFTEN HAR JEG / GÅET MED BAMSE OG / TRØSTET EN / TEENAGEPIGE". Den gode gerning, der startede det hele, bliver nu brugt som en kontrast til den voldelige situation, han nu befinder sig i. Dengang var han en helt; nu skal han "DØ". Han ser "ØJNE AF / HAD".
JEG ER PARANOID SKIZOFREN
Midt i denne konfrontation definerer han sig selv med en brutal ærlighed: "JEG ER PARANOID / SKIZOFREN". Men han retter straks sin vrede og analyse mod sin modstander, sikkerhedsvagten.
DIN ALFAABE AF EN SIKKERHEDSVAGT MED MINDREVÆRDSKOMPLEKSER
Han psykologiserer vagten og reducerer hans aggression til et simpelt mindreværdskompleks. Vagten er ikke en reel trussel, men en "alfaabe", der puster sig op for at kompensere for sin egen usikkerhed.
Digtet kulminerer i en direkte hån, der er designet til at ramme vagtens mandighed.
JEG TAGER PIS DIN LILLE PIK SLÅ MIG NED
Han håner vagtens "lille pik" og opfordrer ham til at slå. Det er en desperat og selvdestruktiv provokation. Ved at udstille vagtens formodede usikkerhed og mindreværd, forsøger jeget at tage magten i en situation, hvor han er fysisk underlegen og i en sårbar, psykotisk tilstand. Det er en verbal slåskamp, hvor ord er det eneste våben, han har tilbage.
