SKIZOFRENIENS VERSALER: Et Psykotisk Sygt Hjem

Digtet starter med en følelse af lettelse: "ENDELIG HJEMME IGEN / JEG HAR SAVNET". Men det, han har savnet, er ikke et trygt og hyggeligt hjem. Det er en manifestation af totalt kaos og forfald.

Hjemmet er et "SINDSSYGT PARANOID / SKIZOFREN" rod. Det er fyldt med "USOLGTE / BØGER", et symbol på hans mislykkede forfatterdrømme, og "PORNOEN PÅ / COMPUTEREN", et tegn på ensomhed og flugt. Selv sengen er "UREDT". Dette ydre kaos er et perfekt spejlbillede af hans indre tilstand. Han har savnet det, fordi det er en ærlig repræsentation af, hvem han er.

På side 135 fortsætter beskrivelsen af forfaldet. Rodet "FORMERER SIG PÅ / TRAPPEN". Det er ikke statisk; det er en levende, voksende organisme af kaos. Han beskriver det som "GENNEMKNEPPEDE / PAR SKO", et voldsomt og seksualiseret billede på forfaldet.

Han stiller sig selv spørgsmålet: "HVOR HAR JEG SAVNET / MIT STED DET JEG / KALDER HJEM". Han begynder at dekonstruere sin egen følelse af at høre til. Dette sted, denne "GROTTEN DER GIVER / SELVMORDSTANKER", er ikke et rigtigt hjem.

Han når frem til en brutal konklusion. Hans hjem er ikke et fristed, men en forlængelse af hans sygdom. Det er et "psykotisk sygt hjem". Denne erkendelse fører til en uundgåelig reaktion.

På side 136 kommer den korte, kontante og voldsomme afvisning af dette hjem.

Efter at have identificeret sit hjem som en kilde til sin lidelse, vælger han at forlade det. Han "SKRIDER". Den sidste linje, "KLAMME SVIN", er en aggressiv og foragtfuld afsked. Det er uklart, hvem den er rettet mod. Er det hjemmet selv? Er det ham selv for at have skabt det? Eller er det en generel forbandelse rettet mod den situation, han er fanget i? Uanset hvad, er det et voldsomt og definitivt brud. Han nægter at blive i det kaos, der både er hans skaberværk og hans fængsel.