SKIZOFRENIENS VERSALER: Et Råb om Noget, der Virker
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 10. Et desperat brev til behandlerne i Herning Psykiatri, fyldt med vrede, afmagt og et ønske om enten en kur, et stop eller døden selv.
En Direkte Henvendelse til Systemet
I det tiende digt i "SYGE & RASKE VERSALER" skifter tonen fra indre monolog til en direkte, anklagende og desperat henvendelse. Digtet er formet som et brev eller et råb rettet mod "BEHANDLERE I HERNING / PSYKIATRI". Jeget, Frimann, har droppet den psykotiske latter og de komplekse vrangforestillinger. Nu taler han fra et sted af ren frustration og afmagt.
KÆRE DOKTOR OVERLÆGE MONGOL HVOR LÆNGE SKAL JEG TAGE MEDICIN UDEN VIRKNING
Henvendelsen er både formel ("KÆRE DOKTOR") og dybt hånlig ("OVERLÆGE MONGOL"). Denne blanding viser den dybe ambivalens: et behov for hjælp fra et system, han samtidig foragter. Spørgsmålene er eksistentielle og presserende. Han spørger til medicinens manglende virkning og stiller det ultimative spørgsmål, der vidner om den dybeste fortvivlelse: "HVORNÅR MÅ JEG / HÆNGE MIG SELV".
Et Katalog af Længsler og Provokationer
Digtet udvikler sig til et katalog af bizarre og provokerende ønsker, der alle udspringer af en følelse af at være fanget og misforstået. Han ønsker "GRØN / SAFT I STEDET FOR RØD", et symbolsk ønske om forandring. Han ønsker "VIAGRA TIL MIN PIK", et råb om at genvinde sin virilitet og kropslighed.
Provokationerne er designet til at chokere og skabe en reaktion. Han udfordrer personalet til at "SE MIG I ØJNENE NÅR JEG / ONANERER" og fortæller, at han "PISSER I / POTTEPLANTERNE". Det er grænseoverskridende handlinger, der udtrykker en total ligegyldighed over for institutionens regler. Men bag provokationerne ligger en dyb længsel efter ægte menneskelig kontakt:
VIL JEG HAVE SELSKAB HOLD MIG I HÅNDEN IKKE I SPÆNDETRØJEN
Dette er digtets hjerte. Under al vreden og provokationen ligger et simpelt ønske om at blive holdt i hånden, at blive mødt som et menneske og ikke som en farlig patient, der skal spændes fast. Digtet slutter på side 17 med et inderligt ønske: "GIV MIG NOGET DER / VIRKER".
Den Ultimative Kur
På side 18 fortsætter råbet, men det bevæger sig mod en endnu mere definitiv og dyster konklusion. Ønsket om "noget der virker" bliver til et ønske om den "ULTIMATIVE KUR".
GIV MIG ET REB OG LÆR MIG AT BINDE LØKKEN ... GIV MIG HIMLEN ELLER HELVEDE GIV MIG ET STOP
Hvis livet ikke kan kureres, ønsker jeget døden. Han beder systemet om hjælp til at afslutte det hele. Han er ligeglad med, om han ender i himlen eller helvede; det vigtigste er at få et "STOP". Men midt i denne dødsdrift dukker et sidste, absurd ønske op: "JEG VIL VÆRE EN KO". At være en ko repræsenterer måske et liv uden tanker, uden angst, et liv i simpel, fredfyldt eksistens. Det er den ultimative flugt fra det komplekse og smertefulde menneskesind.
