SKIZOFRENIENS VERSALER: Flugten Fra De Unge Mænd i Herning
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 4. En desperat flugt fra forfølgere, der ikke er indbildte. Om paranoia, tab og den kriminelle følelse af at være jaget vildt.
Ikke Indbildt, Men Faktisk
I det fjerde digt i "SYGE & RASKE VERSALER" bliver den paranoide frygt, der lurede i de tidligere digte, til en skræmmende og konkret virkelighed. Vi er tilbage på stationen i Herning, men denne gang er der ingen tvivl. Truslen er reel.
JEG LØBER FRA UNGE MÆND PÅ STATIONEN I HERNING DE ER IKKE INDBILDT DE ER DER FAKTISK
Denne indledning er en afgørende konstatering. Digterjeget slår fast for sig selv og for læseren, at dette ikke er en vrangforestilling. Den tvivl, der plagede ham i digtet om liget i vandet, er her forsvundet. Frygten er valideret af virkeligheden, hvilket på en mærkelig måde er både mere og mindre skræmmende. Det er ikke "bare" sindet, der spiller ham et puds; han er reelt i fare.
En Desperat og Fysisk Flugt
Hvad der følger, er en intens og filmisk beskrivelse af en flugt. Jeget er ikke længere en passiv vandrer; han er et jaget dyr, der kæmper for sin overlevelse.
TIL SIDST JEG ENDER I BLINDGYDE JEG KRAVLER OP AD TRÆ OVER HEGN OVER TO METER HØJT
Flugten er desperat og fysisk krævende. Han tvinges op i et træ og over høje hegn for at undslippe sine forfølgere. Handlingen er ikke længere en del af en indre, psykotisk logik, men en konkret, fysisk reaktion på en ydre trussel. I denne kamp for at overleve opstår en ny selvopfattelse: "FØLER MIG / SMÅKRIMINEL". Ved at bryde de fysiske og sociale barrierer (hegn, blindgyder) for at redde sig selv, påtager han sig en kriminel identitet. Han er ikke længere en misforstået helt, men en lovløs på flugt.
Tabet og den Tomme Sejr
Selvom det lykkes jeget at ryste forfølgerne af sig og ende "PÅ GADEN", er sejren ikke uden omkostninger.
HAR TABT PENGESEDLER PÅ STATIONEN MEN NU ER MINE PENGE DERES
Han har reddet livet, men har mistet sine penge. Tabet er både konkret og symbolsk. Han er blevet bestjålet, ikke kun for sine penge, men for sin tryghed. Den afsluttende konstatering er blottet for følelser. Det er en kold, faktuel accept af tingenes tilstand. Han vandt flugten, men de vandt byttet. Digtet efterlader os med et billede af en person, der har overlevet en reel trussel, men som er efterladt endnu mere sårbar og udstødt end før.
