SKIZOFRENIENS VERSALER: Flugten fra Psykiatriens Fængsel
Anders Frimann Christensen
Share
Analyse af digt 18. Om at blive kaldt "for syg" af en medpatient, den desperate flugt fra afdelingen og den korte, tomme rejse tilbage til udgangspunktet.
For Syg til Psykiatrien
Det attende digt i "SYGE & RASKE VERSALER" starter med en brutal dom, ikke fra en behandler, men fra en ligesindet: "EN MEDFANGE EN / PATIENT SIGER TIL MIG / DU ER FOR SYG TIL DEN / PSYKIATRI". At få at vide, at man er for syg til det sted, der er designet til at hjælpe de sygeste, er den ultimative afvisning. Jeget ser dette som en bekræftelse på, at "BEHANDLERE OG LÆGER / DE KAN IKKE KLARE MIN / SYGELIGHED".
Han opremser sine lidelser: "MIT KOGNITIVE TAB", "MIN HANDICAPPETHED", "MIN AUTISME", "MIT MULTIHANDICAP". Det er en litani af diagnoser, der gør ham til et komplekst og måske uhåndterbart tilfælde. Som en reaktion på denne følelse af at være en byrde, presser han sig selv fysisk med "KILOMETERSLØB / PÅ GANGENE" og "INTENSE WORKOUT". Det er et forsøg på at bevise styrke og bekæmpe vanviddet med fysisk udmattelse, alt imens han "GRINER AF SPASSERNE / OMKRING MIG" i en blanding af foragt og selvhad.
Fængslet er i Sindet
På side 34 intensiveres følelsen af at være fanget. Jeget retter sin vrede mod de "STATSSTØTTEDE / MONGOLER" – et tilbagevendende skældsord for systemets repræsentanter. Længslen efter at undslippe er total.
JEG SKAL UD UDSKRIV MIG FÆNGSLET ER IKKE KUN HER DET ER I MIT SIND
Dette er en afgørende erkendelse. Selvom afdelingens mure er et fysisk fængsel, er det virkelige fængsel hans eget sind. Ønsket om at "BYTTE KROP / BYTTE HJERNE" er det ultimative udtryk for denne desperation. Han føler sig "HJERNESKADET / AF LÆGER OG / BEHANDLERE / FORHADET". Den eneste løsning er flugt. Han "FORSVINDER VED / UDGANG FLYGTER" og tager en dyr taxa til Borris, hvor han "CRASHER PÅ SOFA I / KÆLDER". Flugten er kaotisk, dyr og fører ham kun til et midlertidigt skjulested.
Den Tomme Rejse Hjem
Efter den dramatiske flugt lander digtet på side 35 med en kort, næsten antiklimatisk konklusion.
MIG HJEM TIL PSYKIATRI FRA BORRIS HJEMME IGEN I HERNING
Flugten var forgæves. Rejsen væk fra psykiatrien i Herning førte ham kun til et midlertidigt skjul i Borris, for derefter at blive ført "HJEM" igen. Ordet "hjem" er dybt ironisk. Hans hjem er nu den psykiatriske afdeling. Cirklen er sluttet. Han er tilbage, hvor han startede, og flugtforsøget har kun bekræftet, hvor fanget han i virkeligheden er. Der er ingen udvej, hverken fra murene eller fra hans eget sind.
