SKIZOFRENIENS VERSALER: Fra God Mand til Besat Elsker

Digtet åbner med en scene, der er fyldt med varme og formål. Jeget, Anders Frimann, har fundet en ny rolle: han underviser sine ukrainske naboer, en mor og datter, i dansk. Denne handling er drevet af et ønske om at "GØRE EN / FORSKEL I VERDEN". Han accepterer igen prædikatet "ANDERS FRIMANN / ER EN GOD MAND", men denne gang føles det mere ægte, fordi det er knyttet til en konkret, næstekærlig handling. Han starter med at tage betaling, men ender med at gøre det gratis, hvilket understreger, at glæden ved at hjælpe er belønning nok.

Denne sektion (side 55) udforsker dualiteten i hans natur. Hans handlinger kommer fra et "PSYKOTISKE OG / VENLIGE HJERTE". Han er både og. Han modtager gaver – chokolade, frugt, mad – som tegn på taknemmelighed. Han er glad, og "DATTEREN ER SØD". Men midt i denne idyl kan hans sind ikke lade være med at bevæge sig mod mørkere territorier. Han skriver til en anden skizofren patient og spørger, om hun vil "HÆNGE UD HÆNGE I REB". Den makabre humor og dødsdriften lurer lige under overfladen af den venlige facade.

Herfra (side 56) begynder digtet at bevæge sig ind i en fantasi eller en besættelse. Den skizofrene patient, han skrev til, bliver nu et potentielt kærlighedsobjekt. Fordi hun lige har slået op, tænker han: "SÅ SELVFØLGELIG VIL / HUN DET". Det er en manisk og urealistisk optimisme. Han vil "STOPPE MIN SØGEN / EFTER MIN FREMTID HOS / HENDE". Men han er også bevidst om virkelighedens brutalitet. Hvis han kender virkeligheden ret, vil han blive afvist og symbolsk kastreret: "FÅR JEG KAPPET PIKKEN / AF".

De indre, selvkritiske stemmer tager over (side 57). De håner ham for hans håb: "AT FÅ EN KÆRESTE DIN / FUCKING SPASSER / DU FINDER ALDRIG EN / KÆRESTE". Stemmerne er ubarmhjertige og forudsiger hans selvmord. De er en slavepisker, der håner ham for overhovedet at tro, han kan opnå kærlighed. Denne indre tortur forklarer, hvorfor han ikke kan "KLARE / FREDAGSBAR". Den sociale verden er umulig at navigere i, når man er under konstant angreb indefra.

På trods af de indre stemmer fortsætter hans søgen (side 58). Han overvejer at spørge en ven ud, men usikkerheden er total: "ELLER KAN JEG / HUN ER SINGLE SÅ FUCK / JA / MEN NEJ / MEN JO". Han er "HELT / UTILREGNELIG", og hans fantasier tager en voldelig og skræmmende drejning: "SELVFØLGELIG SKÆRER / JEG HENDE OP". Kærlighed og vold smelter sammen i hans psykotiske sind.

Digtet kulminerer (side 59) i en direkte henvendelse til denne "skat", kvinden i hans fantasi. Han undskylder på forhånd for det, han er ved at sige, og kalder det "LIDT / SELVIRONI". Men det, der følger, er ikke ironi; det er ren desperation.

Han iscenesætter sit eget selvmord i digtet som en sidste, desperat handling i denne forkvaklede kærlighedshistorie. Han skælder sig selv ud, som et barn der har gjort noget forkert. "FY ANDERS / FY". Det er en tragisk afslutning på en lang rejse, der startede med håb og næstekærlighed, men som blev opslugt af sindets mørke, hvor længslen efter kærlighed er uadskillelig fra vold og selvdestruktion.