SKIZOFRENIENS VERSALER: Giv ham det Hvide Snit

Digtet starter med en følelse af lettelse og triumf. Jeget har "ENDELIG" fået sit "EGET / VÆRELSE" på Herning Psykiatri. Han elsker sit værelse og især sin "HELT EGEN / CHIKANEDØR". Døren, der kan bruges til at chikanere og kontrollere ham, bliver et symbol på privatlivets fred.

Men selv dette private rum er ikke stille. Hver gang døren til afdelingen åbner, er der larm. Døren "VIBRERER SOM / EN DILDO", et billede der er både seksuelt og foruroligende. Midt i denne larm finder jeget et nyt fokus. Han elsker sit værelse så meget, at han begynder at bruge sit whiteboard til at udtænke en plan.

Han kanaliserer sin energi og intelligens over i et komplekst finansielt projekt. Det er en måde at skabe orden og kontrol i en kaotisk verden.

På side 213 afslører han, hvis penge han har tænkt sig at investere: "FOLKS PENGE". Han vil investere andres penge, og han er overbevist om, at han skal gøre det. Personalet "SPØRGER IKKE", men han forestiller sig, at de tænker: "HVAD FANDEN FOREGÅR / DER I DET HJEM".

Hans grandiose plan eskalerer til en paranoid vision om, hvordan systemet vil reagere.

Han forestiller sig, at hans geniale plan vil blive set som et symptom på galskab, og at systemet vil reagere med de mest brutale indgreb: det hvide snit og elektrochok. Formålet er at gøre ham til "EN GOD MAND" igen. Men for jeget er denne "behandling" et "RØVERI".

På side 214 slutter digtet med en dybt ironisk og bitter kommentar til sin egen situation.

Han ser sig selv som en almindelig, lovlydig borger, der blot gør sin pligt. Han normaliserer sin egen tilstand ved at påstå, at alle andre også "LEVER I PSYKOSEN". Men på trods af sin lovlydighed føler han sig "RØVPULET AF STAT". Han betaler sin skat, men modtager kun overgreb og kontrol til gengæld. Hans investeringsplan, hans "røveri", er derfor ikke en forbrydelse, men en form for retfærdighed, et forsøg på at tage noget tilbage fra den stat, der konstant krænker ham.